Forfatter: gourministrator

Hovedpersonen, Felipe Diaz møder vi i landsbyen, hvor generationer før ham har levet deres liv, men den tekniske udvikling har gjort, at bogtrykkeriet, hvor han i mange har arbejdet som ufaglært, er gået konkurs, og han kan ikke opretholde livet og forsørge sin familie med tilfældigt arbejde. Familien søger mod nord på hans kones foranledning sammen med deres lille søn, Juanjo. Her får han arbejde på en fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn. Alt burde således være såre godt, men er det ikke. Felipe Diaz kan ikke finde melodien på det nye sted, og familien splittes og lever hver deres liv. Hans kone, Asun får veninder og andre interesser, også politiske som deres ældste søn, der også bliver voldelig og kommer i dårligt selskab.  Helt galt bliver det, da fabriksejeren bliver bortført, og Felipe Diaz sammen med andre demonstrerer på torvet gang på gang og ender med at blive overfaldet. Det viser sig, at fabriksejeren, der efter næsten et års fangenskab under forfærdelige forhold ved en aktion bliver befriet, at denne har lidt så stor psykisk skade, at han ikke er i stand til at drive firmaet videre, og efter et hjemligt opgør, forlader Felipe Diaz byen med sin yngste søn. Han deler sin fars interesse for naturen og bliver ved et deltidsjob som tjener og hjælp fra faderen i stand til at læse ved universitetet i Madrid. Selv tager han tilværelsen i landsbyen, som han forlod, op igen og har god kontakt med den yngste søn, der jævnligt besøger ham. En dag ringer sønnen og siger,  at han kommer hjem. Felipe Diaz har en stærk fornemmelse af, at der er er noget galt, og det er der også. Juanjo er kommet i fængsel efter at have begået flere drab, og besøget hos ham bliver katastrofalt for hans far, som han overdænger med grimme ord og beskyldninger. Det gør ham ikke bare gammel og trist, men han fatter ikke, hvordan han har kunnet opdrage et menneske som ham og går i rette med sig selv, er på mere end selvmordets rand. Gennem hele bogen har Felipe Diaz gang på gang refereret til  sin egen far og hans liv og meninger, altid ledsaget af ordene:” må han hvile i fred”, og nu kommer så beretningen om hans skæbne og det klippepunkt, der altid har betydet så meget for Felipe Diaz. Det er en fantastisk bog og med et lige så fantastisk sprogbrug. Sætningerne indeholder så megen livsvisdom, og Felipe Diaz siger et sted i kapitel 13:

“ belæst, jeg har jo ikke læst”. Netop på disse sider finder jeg, at alt, hvad jeg havde tænkt om denne mand, gengives her. En vis mand, opvokset uden den store skolegang. Han er så godt beskrevet, og om end meget af læsningen er barsk, er det en anbefalelsesværdig bog. Min kompliment, også til oversætteren for den geniale måde at gøre den smukke tekst tilgængelig for os dansk.

Elisabeth Bank Lorenzen

Gentofte hovedbiblioteks Anmelderklub

Det bedste ved denne bog er, at den kun er på 159 sider, for man keder sig fra start til slut. Handlingen er minimal: Fattig familie fra det midtspanske højland søger mod en storby i Nordspanien, hvor den ældste søn radikaliseres, bliver medlem af en baskisk terrorgruppe, deltager i kidnapning og begår et mord. Faderen tager afstand til sønnen og vice versa. Moderen udvikler en pseudobaskist identitet og tager også afstand til faderen, der til sidst vender alene tilbage den landsby de kom fra. Nu kan en bog jo sagtens være god selv om der ikke er meget handling, f.eks. ved at personerne i bogen bliver medlevende for læseren. Dette var imidlertid ikke tilfældet med Det blinde øje. Måske  på grund af kulturforskelle, måske blot bogens tema, men desværre blev jeg ikke på noget tidspunkt engageret i personerne. Det værste ved bogen dog selve sproget, fordi der utallige gange optræder afsnit som dette:

– og at hvis det var sandt, at demarkationslinien mellem nogle handlinger og andre måske sommetider, nærmere end kompleks glidende, var flygtig, og at den nogle gange forekom at være et sted og andre et andet og ofte gav indtryk af hverken at være det ene eller det andet sted, så var det også sandt, at alt uundgåeligt havde sine afgrænsninger, og grænsen over alle grænser – den grænse, som, hvis den overskrides, under normale omstændigheder overskrides uigenkaldeligt, uanset hvad man siger eller ikke siger – er livet og et medmenneskes fysiske integritet.

Når jeg møder et sådant afsnit går min læsning i stå. Hvad står der egentlig? Set i sammenhæng med den tekst afsnittet optræder i kan man godt fornemme hvad meningen er, og så ville det også være OK, hvis afsnittet var dybsindigt eller filosofisk eller poetisk skrevet, men det er ingen af delene. Det er uklart, grænsende til dårligt sprogbrug. Om det er forfatterens eller oversætterens skyld kan man jo ikke vide, når man ikke kan spansk. Og som nævnt er der utallige af den slags afsnit, der hver gang man møder dem, ikke alene er som et bump på vejen i ens læsning, men også gør hele læsningen kedelig.    

 Erling Mellerup

Gentofte biblioteks anmelderklub.

Det fortabte Paradis er en roman om en familie og deres slægtsgård i de colombianske bjerge, men også en fortælling om det colombianske samfund i det tyvende århundrede. Gennem tre generationer har gården ”La Oculta” været i familien Ángel, siden en gruppe nybyggere grundlagde den lille by hvor gården ligger, midt i bjergene og den frodige natur. Da matriarken Ana Ángel dør, 88 år gammel, i starten af 1990’erne er de tre voksne søskende Pilar, Antonio og Eva er de sidste arvinger til gården, som de hver især er knyttet til; på både godt og ondt. Gården har været ramme for frihed, drømme og håb, men også for frygt, traumer og forfald. Historien fortælles gennem de tre søskende, der ærligt og kritisk beretter om deres liv og deres familie, som på hver deres måde er knyttet til gården og deres lands historie.

Romanen er skrevet af den colombianske forfatter Héctor Abad Faciolince, hvis bøger har opnået stor anerkendelse i hele Latinamerika. Det fortabte Paradis er fyldt med realisme og desillusion, men også med tiltro til livet og en medmenneskelig beskrivelse af det moderne samfunds rodløshed. Litteraturkritiker Andreas Breitenstein fra Neue Zürcher Zeitung har kaldt  Det fortabte Paradis et nutidigt litterært svar på Hundrede års ensomhed af Gabriel García Márquez, og et eksempel på den nyere latinamerikanske litteratur, der opstod efter den kolde krig, militærdiktaturer, guerillakrige, og kampen mod narkokartellerne.

Lyder det spændende? Køb bogen her

Torsdag aften den 27. september var der i anledning af Københavns litteraturfestival på spansk, som vi arrangerer sammen med Københavns universitet, 4 forfattere der præsenterede deres bøger i Tranquebar boghandel. De tre af bøgerne er netop udkommet på dansk på vores forlag og de danske oversættere var der derfor også.

Héctor Abad Faciolince præsenterede sin bog La Oculta, som på dansk hedder Det fortabte paradis. Det er en historie, der fortælles gennem tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger – gården La Oculta, som ligger langt inde i de colombianske bjerge. Bogen kan købes fra midten af oktober måned.

J.Á. González Sainz præsenterede sin roman Ojos que no ven, som på dansk hedder Det blinde øje. Bogen indeholder de smukkeste beskrivelser af den spanske natur og samtidig giver den et fantastisk billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme og hvor undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes er helt normalt. Bogen kan købes nu.

Luís Sepúlveda introducerede sin danske version af La sombra de lo que fuimos, nemlig Skyggen af hvad vi var engang. I den enkle og galgenhumoristiske roman er der plads til mere end tre årtiers chilensk historie. Den beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende. Bogen kan købes nu.

For de fremmødte var det muligt at komme helt tæt på de tre utrolige dygtige forfattere, som hver især fortalte om deres bog og derefter besvarede spørgsmål fra publikum. En skøn seance og flere fik da også lyst til at købe de omtalte bøger.

Journalist Paula Larrain vil interviewe og samtale med den chilenske forfatter Andrea Jeftanovich om hendes novellesamling, Du må ikke tage imod slik fra fremmede, der netop er udkommet på dansk. Det vil foregå fredag den 26. oktober 2018 kl. 17.15 – 18.00, på SPOT scenen i hall C4 på Bogforum 2018.

Héctor Abad Faciolince er en af Colombias mest fremtrædende forfattere med seks romaner, to novellesamlinger og en digtsamling bag sig og med romanen Det fortabte paradis slår han sig fast som en af de største latinamerikanske forfattere i vores tid.  I romanen kaster han lys over de konsekvenser, som forandring medfører i en familie eller et samfund. Historien fortælles gennem de tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger – gården La Oculta, som ligger langt inde i de colombianske bjerge.Pilar, Eva og Antonio Ángel er de sidste arvinger til den gamle slægtsgård, som familien gennem generationer har kæmpet for at beholde. Det er stedet for de tre søskendes lykkeligste minder, men det er også der, de har mødt vold, frygt, rastløshed og flugt.

 

Bogen udkommer til september 2018

Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt.

I virkeligheden lykkes det aldrig Felipe at falde til, hvorimod hans kone og ældste søn involveres mere og mere i et samfund gennemsyret af nationalisme og politisk konfrontation, indtil en dramatisk hændelse for altid forandrer deres liv, og Felipe alene vender tilbage til huset i landsbyen, hvor han er vokset op. Det blinde øje indeholder smukke beskrivelser af den spanske natur og samtidig giver den et fantastisk billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme og hvor undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes er helt normalt. Den tager ligeledes højaktuelle problematikker op som emigration og integration, alt sammen set gennem øjnene på en mand, der er et produkt af landskabet og af en visdom nedarvet gennem generationer.

 

Bogen kan (snart) købes i Saxo, iMusic, Bogreolen, Gucca, Arnold Busck, CDON, Plusbog, KopK, WilliamDam, ComputerSalg, liveboox, Plusbog, Bog&Ide, DagensBog, Tranquebar, Ræven & Pindsvinet, Møllesgade Boghandel.

En bog der består af mikrofortællinger, der hver især er djævelsk godt skrevet. Iwasakis bog er en hyldest til gyserlitteraturen og mikrofortællingen, fordi det på ti-tolv linjer lykkes ham at koncentrere genrens kuldegys, kvalme og angst på en yderst fængende måde. Som læser fastholdes man side efter side, og det er stadig muligt at blive skræmt af genfærdene, mareridtene, ritualerne og overtroen i det 21. århundrede. Iwasaki skærer ind til benet og lægger bestemt ikke fingrene imellem for at give læseren gåsehud og kuldegysninger, og hans spøgefulde og elegante stil er en hyldest til den sproglige hedonisme.

 

I slutningen af september kommer den på det danske marked.

Vi sender bøger overalt i verden og pakker også gerne ind til gave. Du er også velkommen til selv at hente dine bøger på forlagets adresse i Gentofte efter aftale. Send en mail til info@auroraboreal.dk  eller ring  + (45) 40 80 77 39