Sepúlveda får i denne enkle og galgenhumoristiske roman plads til mere end tre årtiers chilensk historie. 35 år efter Pinochets militærkup mødes tre tidligere landflygtige, Cacho, Lolo og Lucho, igen i deres hjemland, Chile: tykmavede, halvskaldede og gråskæggede. De genforenes i et faldefærdigt skur, men i det mindste har de vin og grillkyllinger. De tre mænds plan er, at de omsider vil fremdrage en skat, som det aldrig er lykkedes politiet at opspore, nemlig udbyttet af det berygtede bankrøveri der fandt sted 16. juli 1925, og hvis årsdag hastigt nærmer sig. Medens de venter på et barnebarn af Pedro Nasco Arratia, som var direkte impliceret i selve kuppet, svælger de i minder om deres dage i en af Allendes eliteenheder og beretter for hinanden om, hvordan det er gået dem siden dengang og hvordan de har kæmpet sig gennem livet. Men de har ikke mistet deres humoristiske sans, og der er nok at grine ad. Kærlig, morsom og med et kraftigt stænk selvironi – Sepúlvedas roman beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende.
Bogen kan købes i Saxo. Brug følgende link: https://www.saxo.com/dk/skyggen-af-hvad-vi-var-engang_luis-sepulveda_haeftet_9788797003879
En bog der består af elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.
Pablo Montoyas Langt fra Rom er et eksempel på, hvordan prosaen ikke bare kan leve, men lever i samhørighed med poesien. Værket er inddelt i 40 kapitler fordelt på 106 sider og har som udgangspunkt den romerske forfatter Ovids eksil til Tomis. Montoya giver et nutidigt syn på Ovids eksil i hans stil. Kapitlerne er et afgrænset hele og kan ligesom Ovids digte i samlinger som Bitterligheder og Eskapader læses enkeltvis eller successivt. Stilen minder også om Ovids, og det er i den forstand, jeg vil sige, at prosaen lever med poesien. Det her er en oplagt perspektivtekst til ikke bare Ovid og det litterære eksil, men antikken som helhed, idet Montoya refererer til den antikke kultur i bredest mulig forstand og trækker på alt fra pythagoræisk filosofi og mysteriereligioner til mødet med de fremmede, barbarerne. Alt dette med et nutidigt syn, der er med til at aktualisere antikken for det moderne publikum. GymnasieOversættelsen er uden alt for mange fejl, dog er Thales fra Milet blevet til Talet fra Milet, og Hyginus er blevet til Higinio, men det ændrer ikke ved, at man hos Montoya kan finde et væld af perspektiver til den antikke litteratur. Jeg kan derfor kun give værket mine bedste anbefalinger.
Romanen Cajambre af den colombianske forfatter Armando Romero og oversat til dansk af Christina Hammerum Rasmussen har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere sider. Blandt andet har der i Spansklærerforeningens magasin “Rodrigo” nr. 144 i maj 2018 været en meget positiv artikel om den.
De eventyr, som vi overdrager til vores sønner og døtre, er den beskyttende variant af en verden, der både vil forskrække dem og behage dem med de forestillinger, som rummes i den folkelige fantasi. Men de vil også belære dem om den adfærd, som kan udløse faren. Disse børneeventyr er i vore dage en infantiliseret og renset rekonstruktion af originalerne, som er udsprunget af den mundtlige tradition, samlet, genskrevet eller opdigtet af forfattere som f.eks Brødrene Grimm og H.C.Andersen.
Alejandro José López’ nye bog, “Ingen er evig”. Hvis du har set Netflix-serien “Narcos” og kunne lide den, er denne bog helt sikkert også noget for dig. I Ingen er evig gives der et lille indblik i narkotrafikkens verden i et år, der omtales som et af de voldeligste i Colombias historie. I løbet af romanen bliver man præsenteret for en række personer, som på hver sin vis giver os et billede af, hvordan narkotrafikken har en indvirkning på hverdagen i Tuluá, der kun ligger 102 km fra Cali. Romanen er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel.
Pablo Montoya – 
Forlaget Aurora Boreal introducerer her en fantastisk bog, der er skrevet af Jan Gustafsson, som er dansk født og har boet i Cuba i en længere periode i 80erne og fortsat med at besøge landet. Han er forfatter til romanerne Havana Moon og Sommerfuglens skrig og arbejder med Latinamerikastudier ved Københavns Universitet. Oscar Alvarez Holt-Seeland er fotograf og bidrager til bogen med fotografier. Han er født og opvokset i Cuba og bor nu i Norge.