Torsdag aften den 27. september var der i anledning af Københavns litteraturfestival på spansk, som vi arrangerer sammen med Københavns universitet, 4 forfattere der præsenterede deres bøger i Tranquebar boghandel. De tre af bøgerne er netop udkommet på dansk på vores forlag og de danske oversættere var der derfor også.
Héctor Abad Faciolince præsenterede sin bog La Oculta, som på dansk hedder Det fortabte paradis. Det er en historie, der fortælles gennem tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger – gården La Oculta, som ligger langt inde i de colombianske bjerge. Bogen kan købes fra midten af oktober måned.
J.Á. González Sainz præsenterede sin roman Ojos que no ven, som på dansk hedder Det blinde øje. Bogen indeholder de smukkeste beskrivelser af den spanske natur og samtidig giver den et fantastisk billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme og hvor undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes er helt normalt. Bogen kan købes nu.
Luís Sepúlveda introducerede sin danske version af La sombra de lo que fuimos, nemlig Skyggen af hvad vi var engang. I den enkle og galgenhumoristiske roman er der plads til mere end tre årtiers chilensk historie. Den beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende. Bogen kan købes nu.
For de fremmødte var det muligt at komme helt tæt på de tre utrolige dygtige forfattere, som hver især fortalte om deres bog og derefter besvarede spørgsmål fra publikum. En skøn seance og flere fik da også lyst til at købe de omtalte bøger.
Journalist Paula Larrain vil interviewe og samtale med den chilenske forfatter Andrea Jeftanovich om hendes novellesamling, Du må ikke tage imod slik fra fremmede, der netop er udkommet på dansk. Det vil foregå fredag den 26. oktober 2018 kl. 17.15 – 18.00, på SPOT scenen i hall C4 på Bogforum 2018.
Héctor Abad Faciolince er en af Colombias mest fremtrædende forfattere med seks romaner, to novellesamlinger og en digtsamling bag sig og med romanen Det fortabte paradis slår han sig fast som en af de største latinamerikanske forfattere i vores tid. I romanen kaster han lys over de konsekvenser, som forandring medfører i en familie eller et samfund. Historien fortælles gennem de tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger – gården La Oculta, som ligger langt inde i de colombianske bjerge.Pilar, Eva og Antonio Ángel er de sidste arvinger til den gamle slægtsgård, som familien gennem generationer har kæmpet for at beholde. Det er stedet for de tre søskendes lykkeligste minder, men det er også der, de har mødt vold, frygt, rastløshed og flugt.
Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt.
En bog der består af mikrofortællinger, der hver især er djævelsk godt skrevet. Iwasakis bog er en hyldest til gyserlitteraturen og mikrofortællingen, fordi det på ti-tolv linjer lykkes ham at koncentrere genrens kuldegys, kvalme og angst på en yderst fængende måde. Som læser fastholdes man side efter side, og det er stadig muligt at blive skræmt af genfærdene, mareridtene, ritualerne og overtroen i det 21. århundrede. Iwasaki skærer ind til benet og lægger bestemt ikke fingrene imellem for at give læseren gåsehud og kuldegysninger, og hans spøgefulde og elegante stil er en hyldest til den sproglige hedonisme.
Nyhedsmail
Vi sender bøger overalt i verden og pakker også gerne ind til gave. Du er også velkommen til selv at hente dine bøger på forlagets adresse i Gentofte efter aftale. Send en mail til 
Sepúlveda får i denne enkle og galgenhumoristiske roman plads til mere end tre årtiers chilensk historie. 35 år efter Pinochets militærkup mødes tre tidligere landflygtige, Cacho, Lolo og Lucho, igen i deres hjemland, Chile: tykmavede, halvskaldede og gråskæggede. De genforenes i et faldefærdigt skur, men i det mindste har de vin og grillkyllinger. De tre mænds plan er, at de omsider vil fremdrage en skat, som det aldrig er lykkedes politiet at opspore, nemlig udbyttet af det berygtede bankrøveri der fandt sted 16. juli 1925, og hvis årsdag hastigt nærmer sig. Medens de venter på et barnebarn af Pedro Nasco Arratia, som var direkte impliceret i selve kuppet, svælger de i minder om deres dage i en af Allendes eliteenheder og beretter for hinanden om, hvordan det er gået dem siden dengang og hvordan de har kæmpet sig gennem livet. Men de har ikke mistet deres humoristiske sans, og der er nok at grine ad. Kærlig, morsom og med et kraftigt stænk selvironi – Sepúlvedas roman beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende.
En bog der består af elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.
Pablo Montoyas Langt fra Rom er et eksempel på, hvordan prosaen ikke bare kan leve, men lever i samhørighed med poesien. Værket er inddelt i 40 kapitler fordelt på 106 sider og har som udgangspunkt den romerske forfatter Ovids eksil til Tomis. Montoya giver et nutidigt syn på Ovids eksil i hans stil. Kapitlerne er et afgrænset hele og kan ligesom Ovids digte i samlinger som Bitterligheder og Eskapader læses enkeltvis eller successivt. Stilen minder også om Ovids, og det er i den forstand, jeg vil sige, at prosaen lever med poesien. Det her er en oplagt perspektivtekst til ikke bare Ovid og det litterære eksil, men antikken som helhed, idet Montoya refererer til den antikke kultur i bredest mulig forstand og trækker på alt fra pythagoræisk filosofi og mysteriereligioner til mødet med de fremmede, barbarerne. Alt dette med et nutidigt syn, der er med til at aktualisere antikken for det moderne publikum. GymnasieOversættelsen er uden alt for mange fejl, dog er Thales fra Milet blevet til Talet fra Milet, og Hyginus er blevet til Higinio, men det ændrer ikke ved, at man hos Montoya kan finde et væld af perspektiver til den antikke litteratur. Jeg kan derfor kun give værket mine bedste anbefalinger.