42 små forlag og tidsskrifter kommer til at fylde Johan Designmueseum Danmark d. 20.+21. septembrer 2025 til landets største bogfest for mikroforlag!
Kom forbi til en snak om litteratur i den spansktalende verden og find de seneste udgivelser fra spansk- og portugisisktalende forfattere oversat til dansk.
To dage med masser af vilde mikroforlag bag deres stande, gode bøger, gode tilbud, gode mennesker, oplæsninger og koncerter, workshops og performances og, ikke mindst, uddeling af årets Asger Schnack Prisen. En litteraturfestival og bogmesse i øjenhøjde.
Museet ligger på Bredgade 68 i hjertet af København og har gennem sin lange historie emmet af nyskabelse og en vision om at gøre forbrugere mere kritiske og kvalitetsbevidste. I 2024 slog de besøgsrekord med næsten ½ mio. gæster og er et af landets mest besøgte museer. Med sine drønhamrende flotte rum, festsal, café og museumshave en perfekt ramme om Lille Bogdag. På alle måder et samarbejde vi glæder os meget til!
Lille Bogdag er en kærlighedserklæring. Til alle de gode bøger, der i disse år kommer til verden på de små danske kvalitetsforlag. Til forfatterne, forlæggerne, oversætterne, kunstnerne, grafikerne, boghåndværkerne. Til læserne! Til al den magi litteraturen udøver på os.
Vi glæder os til at se dig!
For mere information skriv til info@auroraboreal.dk
