Udgivet i

Pío Baroja, Spanien

Pío Baroja
Køb nu!

Født i Spanien i 172 og døde i 1956

Baroja var en af de mest fremtrædende skikkelser i en hel epoke inden for spansk litteratur og fortællerkunst som en del af »98-generationen«. Han spillede en afgørende rolle for mange senere romanforfattere. Han har et omfattende forfatterskab bestående af næsten 100 romaner, nogle teaterstykker, essays og artikler. Han er kendt for sin direkte stil, sine marginaliserede karakterer og et pessimistisk livssyn. Han studerede medicin og arbejdede som landsbylæge, men byttede snart lægegerningen ud med bøgerne. Baroja er en forfatter, der uretfærdigt er blevet overset i Danmark. Kundskabens træ – måske hans mest berømte roman – er dermed hans første værk, der er oversat til dansk.

Kundskabens træ

Pío Baroja er forholdsvis ukendt i Danmark, men tælles blandt Spaniens og den spansktalende verdens vigtigste forfattere fra det 20. århundrede.

Kundskabens træ (1911) anses for Pío Barojas hovedværk, og hovedpersonen Andrés Hurtado har klare paralleller til Pío Baroja selv. Andrés Hurtado er et ungt, idealistisk menneske, som har svært ved at forlige sig med det etablerede samfunds konventioner, både som medicinstuderende og som færdiguddannet læge.

Kundskabens træ er en mangefacetteret roman, som giver et levende billede af Spanien omkring skiftet fra det 19. til det 20. århundrede. Læseren får et spændende og humoristisk indblik i universitets- og bylivet i Madrid, af middelhavsområdet omkring Valencia og af den varme og tørre La Mancha-region i det centrale Spanien. Romanen beskriver Andrés Hurtados indre kamp mellem hans store idealer og længslen efter et retfærdigt samfund og hans tilbagevendende desillusioner og pessimisme, der giver næring til hans dødsdrift.

Kundskabens træ er i høj grad også en filosofisk roman, da den behandler eksistentielle spørgsmål og indeholder filosofiske dialoger om bl.a. Kants og Schopenhauers tænkning.

Klik her for at se videoer af vores forfattere