Feliza og elefanten – COLOMBIA

Beskrivelse

Feliza og elefanten børnebog fantasi kærlighed

Feliza og elefanten børnebog fantasi kærlighed.

En kvindelig kunstner, der laver skulpturer af gammelt jern, en tiårig dreng på ferie i eventyrlige omgivelser i en fremmed by og en jernelefant er hovedpersonerne i denne uforglemmelige historie om kærlighed, nostalgi og fantasi.

Om bogen

Børnebøger

Ramón Cote

Feliza og elefanten børnebog fantasi kærlighed.

Begynd at læse bogen

Jeg vågnede ved den rasende fløjten fra skærebrænderen, den konstante hamren på nogle metalplader, men også den søde duft af vanilje, som trak ind ad vinduet på mit værelse.

Men hvor mærkeligt det end lyder, var det første, jeg så, når jeg åbnede øjnene om morgenen, ikke ildsprudende drager eller kæmpemæssige enøjede kykloper, der gik og bøjede rødglødende jernstænger, men sommerfugle.

På værelset hang der nemlig dusinvis af tørrede sommerfugle på væggene, der rystede for hvert slag ude i værkstedet.

Jeg strakte mig og gik så i retning af de høje lyde, der kom fra pladeværkstedet, indtil jeg stødte på Feliza, som stod med en jernmaske på ved siden af en gasflaske.

Der havde hun stået siden daggry og svejset nogle metalstykker sammen til sine skulpturer.

Imellem tiloversblevne skruer, tændrør, afmonterede motorer, fjedre, gnister, der sprang rundt, som om de var heksehyl eller raketter til nytårsaften, så jeg hende pludselig stoppe op og slukke skærebrænderen.

Hun tog masken af og spurgte med en sød stemme, der stod i skærende kontrast til hendes hårde arbejde: ”Godmorgen Julian, hvad vil du have til morgenmad?”

Jeg gik barfodet på det ru cementgulv, som på det her tidspunkt af morgenen var koldt og fyldt med farlige metalspåner, endnu lidt fortumlet, fordi jeg lige var vågnet.

Og fordi jeg ikke var vågnet mellem hverken drager eller kykloper, men mellem tørrede sommerfugle.

Uden at glemme at give mig et kys på panden tog Feliza mig i hånden med sine lange, tynde fingre, som mindede mere om en guldsmeds fingre end om en, der arbejdede med gammelt jern.

Hun trak mig forsigtigt ud af værkstedets rod, hvor gamle apparater, der var fundet rundtomkring, lå i store bunker helt op til loftet, som om det var her, alle byens forsvundne ting blev samlet sammen. Og tog mig med ind i en ren og stille spisestue, hvor hun gavmildt serverede enorme mængder cornflakes og kold mælk for mig i en dyb blå skål.

Og bagefter lod hun hele sukkerskålen stå, så jeg selv kunne drysse lige så enorme mængder sukker på, som jeg havde lyst til.

Mobile Pay 34512

Videorne af vores fofattere klik her

 

 

 

For vores læsere på spansk klik her