Hvorfor kom du igen hver sommer – ARGENTINA

Bog
(1 kundeanmeldelse)

290,00kr.

Varenummer (SKU): 978-87-93935-56-3-1 Kategori:

Beskrivelse

Hvorfor kom du igen hver sommer

Hvorfor kom du igen hver sommer er beretningen om det seksuelle misbrug, som Belén López Peiró var udsat for i flere år, mens hun var teenager. Misbrugeren var hendes egen onkel, en magtfuld politikommissær, en bevæbnet machomand i en mindre by i Argentina, hvor hun tilbragte sine somre.

Det er beretningen om at komme til en forståelse af det skete og kampen for blive anerkendt som offer for en forbrydelse, som lokalsamfundet og dele af familien foretrak at lukke øjnene for og benægte.

Hvorfor kom du igen hver sommer

De mange brudstykker og stemmer flettes sammen med retslige dokumenter i en bog, som udspringer af forfatterens personlige oplevelser og gennem litteraturen bliver til en politisk handling, der tvinger os til ikke at vende blikket væk fra det, vi helst vil undgå at se.

Om Belén López Peiró

Argentina, 1992. López Peiró er forfatter og journalist. Hun udgav Hvorfor kom du igen hver sommer i 2018, for hvilken hun har modtaget Festival KMAmèrica-prisen Narrativas a Escena i 2023, og Donde no hago pie i 2021. Belén López Peiró er uddannet journalist i Buenos Aires og er på nuværende tidspunkt ved at tage en master i litterær skabelse på universitetet Pompeu Fabra i Barcelona. Hun arrangerer læse- og skriveworkshops og arbejder freelance for forskellige medier, deriblandt det spanske dagblad El País. Hendes bøger er oversat til engelsk, fransk, italiensk, portugisisk, norsk og catalansk. Dette er hendes første bog på dansk.

 

Sådan begynder bogen

Og hvorfor kom du så igen hver sommer?

Nyder du at pines? Hvorfor blev du ikke hjemme?

Inde i Buenos Aires, hvor du kunne gå og smelte i varmen.

Nå nej. Det kunne du jo ikke, for du havde ikke nogen til at tage sig af dig.

Og hvad mere er.

Til trods for at vi hjalp dig, at vi gav dig en familie, har du gjort det her mod os.

Vi brød os ikke om dig og tog kun imod dig, fordi din mor gav os gaver.

Hun skaffede os kjoler, rejser, parfumer.

Alt sammen til gengæld for, at vi havde dig boende.

At vi tog dig med ud at spise, gik tur med dig som med en hund.

Vi lærte dig at gøre rent, og du holdt op med at være den dumme lille pige fra hovedstaden, der ikke engang kunne rede sin egen seng.

Læs mere

Eller vaske op, du lod altid tingene stå.

Her gav vi dig en kost, og du begyndte at feje.

Vi gav dig en klud og lidt Ajax, og du begyndte at gøre rent.

Først på værelserne, derefter i stuen og til sidst i køkkenet.

Altid i den rækkefølge.

Kan du huske det?

En gang blev du endda vred, fordi vi havde ladet din taske stå i patioen, for at den ikke skulle svine.

Eller fordi vi kasserede dine stinkende espadrillos og dine underbukser, der var gennemvædet af dine hormoner.

Forstå mig ret, her i huset kan vi klare alt på nær skidt og møg.

Og ja, du blev tosset … men at du nu er kommet med det her? Det havde jeg ikke ventet.

Du har altid været jaloux på Florencia.

Fordi hun havde mange venner, fordi hun kunne gå til fest og havde meget tøj.

Nå nej, vent lidt.

Nu ved jeg hvorfor.

Fordi hun har en familie, der elsker hende.

Og det har du ikke.

Læs mere

ANMELDELSE Til dommeren:

I. FORMÅL

Ved nærværende indgiver jeg hermed anmeldelse af en forbrydelse, jeg har været udsat for, der kræver handling fra den offentlige anklager, hvorfor jeg anmoder om rettens øjeblikkelige indgriben og indledning af en straffe­ retlig undersøgelse med henblik på en klarlæggelse af omstændighederne og identificering af gerningsmanden.

(Iht. § 149 stk. a og b i straffeloven)

II. ANMELDTE

Mand. Beskæftigelse: ansat ved Sikker­ hedsministeriet i provinsen Buenos Aires, kommissær, 47 år gammel, med bopæl i Calle Belgrano 86 i Santa Lucía, provinsen Buenos Aires.

Læs mere

III. DE RETLIGE OMSTÆNDIGHEDER

Jeg er født i hovedstaden den 24. februar 1992 i en familie bestående af min mor, far og bror. Jeg er på nuværende tidspunkt 22 år gammel og studerende, og jeg skriver denne tekst for at fortælle, hvad jeg oplevede, led

under og gennemgik, da jeg var teenager, med henblik på at retfærdigheden sker fyldest. Min onkel forgreb sig seksuelt på mig, fra jeg var 13, til jeg var 17.

IV. JURIDISK VURDERING

I forhold til det berettede, og uagtet at undersøgelsen måtte resultere i påvisningen af andre forbrydelser, udgør den anmeldte adfærd en overtrædelse i form af ”seksuelle krænkelser” ifølge § 119 i den argentinske straffelov.

Læs mere

V. ANMODNING

På baggrund af ovenstående anmodes således om følgende:

1.At anmeldelsen optages til retlig behandling, og der berammes et rets­ møde som bekræftelse heraf.

2. At der indledes en strafferetlig un­ dersøgelse med henblik på afklaring af omstændighederne og identifice­ ring af gerningsmændene.

Retfærdigheden ske fyldest.

Læs mere

Han ringede på, og jeg lukkede ham ind. Jeg vidste, at han ville komme før eller siden. Han kom altid forbi, når han var på vej til La Plata, mindst en gang om måneden. Han brugte mit hjem som et værksted, kom for at få et serviceeftersyn, få dyppet sit lem. Det var som en lagerbygning med kød, der smeltede i solen, mens det afventede næste besøg.

Min mor var taget tidligt på arbejde. Hun tog næsten altid bussen ved middagstid, men den dag lukkede bladet tidligt. Og min bror arbejdede.

Så jeg var alene og lå i min enkeltseng på mit værelse med de lyserøde vægge i min sommerpyjamas, som min gudmor havde givet mig i fødselsdagsgave, da jeg blev femten: et par korte turkisfarvede bukser, der sad stramt over hofterne, og en tætsiddende sort top med nogle flagrende sommerfugle på brystet.

Han kom smilende ind klædt i uniform. Jeg havde glemt, hvordan det var at binde hans snørebånd op. Han lod sit våben ligge oven på skabet i spisestuen, hvor man næsten ikke kunne se det, og gik ind på min brors værelse for at klæde sig af. Han ville snuppe et hurtigt bad, før han skulle videre. Jeg gik i seng igen og lukkede øjnene.

Mobile Pay 34512

 

Logo Vimeo al canal de Aurora Boreal

 

 

 

Logo YouTube al canal de Aurora Boreal

 

Yderligere information

Forfatter

Forlag

Format

Genre

ISBN

Original sprog

Original titel

Udgivelsesdato

Sideantal

Forfatterens land

1 anmeldelse af Hvorfor kom du igen hver sommer – ARGENTINA

  1. Stine Grabas

    En skarp og finslebet beretning om et misbrug, der giver læseren gåsehud. Man får et nuanceret billede af pigens oplevelser og mistro fra andre gennem de forskellige fortællestemmer. Afsnittene med fortællestemmerne er dog meget korte, så man skal som læser lige orientere sig i sammenhængen.

    Stine Grabas D.B.C.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *