Tæven – COLOMBIA

Bog
(1 kundeanmeldelse)

290,00kr.

Beskrivelse

Tæven Pilar Quintana lille kompleks roman

Tæven Pilar Quintana lille kompleks roman  om barnløshed og moderkærlighed, om skyldfølelse og ensomhed i menneskelige relationer. Damaris bor sammen med sin mand, Rogelio, ved den colombianske Stillehavskyst som er alt andet end en postkortidyl. Det er en afkrog af verden hvor livet er usikkert, og drømmene lever side om side med de værste mareridt. Alle føler sig indespærret, ikke kun i det trykkende landskab mellem regnskoven og det havet, men også i deres forkrampede indre liv. Pilar Quintana skildrer mesterligt menneskets natur med dens uopfyldte ønsker, skyldfølelser og kærlighed.

Pilar Quintana: Født i Colombia i 1972. Hun har udgivet fire romaner og en novellesamling. I 2007 var hun en af de 39 mest fremtrædende latinamerikanske forfattere under 39 år som blev udvalgt til Hay-festivalen. Hun har modtaget La Mar de Letras-prisen for sin bog Coleccionistas de polvos raros (Kvinderne som samlede på besynderlige knald), og i 2018 vandt hun Biblioteca de Narrativa Colombiana-prisen for Tæven som er hendes første bog på dansk.

Om bogen

Roman

Pilar Quintana

Denne roman vandt i 2018 prisen Premio Biblioteca de Narrativa Colombiana.

Begynd at læse bogen:

– Jeg fandt den dernede i morges med poterne i vejret, sagde doña Elodia og pegede på det sted på stranden hvor affaldet samlede sig når det skyllede i land: grene, plastikposer, flasker.
– Forgiftet?
– Det tror jeg.
– Hvad gjorde I med den? Har I begravet den?
– Doña Elodia bekræftede med et nik.
– Mine børnebørn.
– Oppe på kirkegården?
– Nej, bare her på stranden.
Mange hunde i byen døde af gift. Rygtet sagde at folk slog dem ihjel med vilje, men Damaris kunne ikke få sig selv til at tro at der fandtes mennesker som var i stand til at gøre sådan noget. Hun tænkte at hundene nok kom til at spise det forgiftede kød som blev lagt ud til rotterne, eller at det var nemt for dem at fange de forgiftede rotter.
– Det er jeg ked af at høre, sagde Damaris.

Doña Elodia nikkede bare. Hun havde haft hunden i mange år, det var en sort tæve som altid lå ved siden af strandcaféen eller fulgte i hælene på hende alle vegne: når hun besøgte sin svigerdatter, gik i kirke, i butikken eller ud på molen …

Hun måtte være meget ked af det, men viste det ikke. Hun blev færdig med at made en hundehvalp med en sprøjte fyldt med mælk fra en kop, satte den ned og tog den næste op. Der var ti i alt, og de var så små at de endnu ikke havde fået øjne.

Mobile Pay 34512

Udgivet med støtte fra

 

 

 

 

 

For vores læser på spansk

Video med Pilar Quintana om Tæven

 

 

For vores læser på spansk

 

 

 

 

 

Yderligere information

Forfatter

Forlag

Sprog

Dansk

Original titel

La perra

Originalt sprog

Spansk

Udgivelsesdato

2019-11-01

ISBN

978-87-971309-4-0

Sider

93

Format

1 anmeldelse af Tæven – COLOMBIA

  1. Sanne Stagaard Gade

    Det er en enkel og kort historie, men forfatteren formår at få fortalt meget om menneskets natur på få sider. Om hvordan ensomhed, skyld og kærlighed påvirker de valg man tager. Det hele fortækles i et levende sprog, hvor alle kan være med.
    Sanne Stagaard Gade – Dansk Bibliotek Centralen

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *