Født i Colombia i 1951
Piedad Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.
Vi leder efter en tom plads, hvor vi kan parkere, og det vi finder omtrent halvtreds meter fra den gamle femetages ejendom, som troner værdigt men uden ynde, næsten for enden af 84. Street mellem 2nd. og 3rd. Avenue, en af de karakteristiske, traditionelle og næsten altid fredelige gader på trods af de mange forretninger i stueetagen i Upper East Side i New York. Vi tager to store kufferter, helt lette, fordi de er tomme, ud af bilens bagagerum. Før vi når hen til døren til opgangen, stopper vi op som ramt af én og samme tanke og kigger op, som om vi tæller de fire etager. Vi skal til at gå op. Camila åbner døren, og hallen kommer til syne, stor og dyster – en af den slags steder, hvor den mindste lyd giver ekko – og granittrappen, den samme, som sidste år i august forekom Renata og mig uendelig, da vi entusiastiske gik pustende og stønnende op og ned belæssede med alle mulige ting og sager. Nu er der derimod noget anspændt i vores stilhed, den på en gang både langsomme og utålmodige måde, hvorpå vi går op ad trappetrinnene, står i kontrast til larmen fra metallet på kufferthjulene.