Vi følger Felipe Díaz, fra han er 40, til han bliver 60 – med tilbageblik på barndom og ungdom. Handlingen fremgår af bogens bagside, så jeg vil hér beskæftige mig med hvilket indtryk, romanen efterlader. Man befinder sig lige fra side 1 mentalt i Sydeuropa: der er lydbilleder af raslen i poplernes blade og flodvandets rislen, beskrivelser af skrænter, flodsider, støvet, lunde, tunge regndråber, timian, gyvel, lavendel og gribbe, der rider på opadgående luftstrømme. Det er en ualmindelig velskrevet og fængende roman med lange sætninger, der med et malende sprog formidler handling, omgivelser, refleksioner og indre dialog. Forfatteren er god til at videreformidle både landskaber og sindstilstande, fx Felipes følelse af ubetydelighed, når han går til arbejde langs den endeløse fabriksmur og kigger ned på cigaretskod og bortkastede sodavandsdåser. Og der er gode personbeskrivelser – af både Felipe, hustruen og de to teenagesønner. Med få ord forstår forfatteren at videreformidle karaktererne. Det er en fin, lille roman med en passende længde i forhold til indhold og sprog.
Kirsten Becker Hansen
Gentofte biblioteks anmelderklub.