Udgivet i Skriv en kommentar

Carme Riera, Spanien

Billed Carme Riera forfatter Forfatterfoto Carme Riera Spanien
Carme Riera

Carme Riera Spanien. Født i Spanien i 1948.

Forfatter til et mangefacetteret værk med universel gennemslagskraft. Måske en af de mest betydningsfulde forfattere i Spanien. Carmen Riera skriver på catalansk og spansk. Hun er leder af José Agustín Goytisolo – instituttet ved det autonome universitet i Barcelona (UAB), og er en af de catalanske forfattere, der er mest anerkendt af kritikerne og mest elsket af læserne. Carme Riera studerede filosofi og litteratur og tog en doktorgrad i spansk filologi med Premio Extraordinario fra UAB. Hun debuterede i 1975 med Te deix, amor, la mar com a penyora, en novellesamling, der konstant er blevet genoptrykt siden dens fremkomst. Hendes værker er oversat til mange sprog og har vundet de vigtigste priser for catalansk litteratur. Som forsker og essayist har hun specialiseret sig i Barcelona-skolen. I 2001 blev hun tildelt Premio Nacional de Cultura, og i 2012 blev hun valgt til medlem af Real Academia Española.

Læs om Halvdelen af sjælen

Carme Riera Spanien (snart på dansk, 2020)

Kvinden, der skal til at stå af toget med en læderkuffert i hånden, bærer en dobbeltradet mørkeblå frakke med bredt revers og en lille, matchende hat, en hat, der følger en fjern tids mode og ikke en kold vinter som den i 1959.

Hvis det ikke var for den kolossale jernhvælving og de mange spor, de tunge gamle toldbygninger og rækkerne af spøgelsesagtige wagoner til venstre, ville stationen virke helt almindelig, lige så nedslidt og ucharmerende som enhver anden på den tid.

Så der er nok ingen grund til at spilde tidpå stanken af brændt svovl, de revnede perrontage og murene med deres lag af gammelt skidt. Frem for stedet vil jeg hellere tale om denne skikkelse, der netop er stået af toget i en by, der ikke er hendes egen, en by, hvor hun sandsynligvis ikke kender nogen, og hvor vi ikke ved, om nogen venter hende.

Jeg ved ikke, om perronen er øde, eller om der er mennesker, og selv om de nærmere omstændigheder betyder noget – gid der var mange mennesker– spørger jeg mig selv, om det er umagen værd at opholde mig ved det.

Hvis perronen er øde, slæber kvinden på kufferten et stykke tid og standser så op for at tage den over i den anden hånd. Hvis den er fuld af mennesker, prøver hun at bane sig vej uden at standse op, selv om kufferten er for tung for hende, sørger for at undvige passagerer, der bevæger sig i modsat retning, og undgå at blive skubbet omkuld af dem, der ligesom hun selv netop er ankommet.

Videorne af vores fofattere klik her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *