Født i Chile i 1949 – Gijón 2020
Luis Sepúlveda har skrevet poesi, fortællinger, romaner, teaterstykker, hørespil og essays. På grund af sit politiske engagement i studenterbevægelsen så han sig nødsaget til at forlade Chile under Pinochets diktatur. Efter at have opholdt sig i forskellige lande, deriblandt 14 år i Tyskland, har han siden 1997 boet i Gijón, Spanien. Hans værker er oversat til mere end 40 sprog, og han er dermed en af de bedst sælgende latinamerikanske forfattere. Hans bog Historien om en Måge og om Katten der lærte den at flyve (La historia de una gaviota y el gato que le enseño a volar, 1996)er en bestseller med mere end fem millioner solgte eksemplarer over hele verden. Ligeledes er romanen Den gamle mand der læste kærlighedsromaner (Un viejo que leía novelas de amor,1989) oversat til talrige sprog og solgt i flere millioner eksemplarer. Den er desuden filmatiseret efter en drejebog af Sepúlveda selv, instrueret af Rolf de Heer og med Richard Dreyfuss i hovedrollen. Med Skyggen af hvad vi var engang (La Sombra de lo que fuimos, 2009) vandt Sepúlveda den litterære pris Premio Primavera de Novela i Spanien, ligesom han har vundet mange andre litterære priser, herunder Premio Gabriela Mistral de Poesía, Chile (1976), Premio Rómulo Gallegos de Novela, Venezuela (1978), Premio Tigre Juan de Novela, Spanien (1988), Premio de Relatos Cortos “La Felguera”, Spanien (1990), Taormina Prize, Italien (2014) og Premio Hemingway Lignano Sabbiadoro, Italien (2016).
35 år efter Pinochets militærkup mødes tre tidligere landflygtige, Cacho, Lolo og Lucho, igen i deres hjemland, Chile, som La Sombra de lo que fuimos (Skyggen af hvad vi var engang): tykmavede, halvskaldede og gråskæggede. Sepúlveda får plads til mere end tre årtiers chilensk historie i denne enkle, galgenhumoristiske roman. De genforenes i et faldefærdigt skur, men i det mindste har de vin og grillkyllinger. De tre mænds plan er, at de omsider vil fremdrage en skat, som det aldrig er lykkedes politiet at opspore, nemlig udbyttet af det berygtede bankrøveri der fandt sted 16. juli 1925, og hvis årsdag hastigt nærmer sig. Medens de venter på et barnebarn af Pedro Nasco Arratia, manden som var direkte impliceret i selve kuppet, svælger de i minder om deres dage i en af Allendes eliteenheder og beretter for hinanden om hvordan det er gået dem siden dengang – hvordan de har kæmpet sig gennem livet.
Men de har ikke mistet deres humoristiske sans, og der er nok at grine ad. Kærlig, morsom og med et kraftigt stænk selvironi – Sepúlvedas roman beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende.
Den gamle mand der læste kærlighsromaner
Antonio José Bolivar bor i en lille by langt inde i Amazonas. Af de stedlige indianere har han lært junglen og dens lov at kende, at respektere dens indbyggere: indianerne og de vilde dyr, men også at jage, som ingen hvid før har kunnet.
To gange om året modtager han nye kærlighedsromaner – ”af den rigtige slags, hvor de lider”. Med dem fordriver han de lange ensomme nætter og dage og kommer for en stund på afstand af de stupide hvide jægere, der tror, de behersker junglen, blot fordi de er bevæbnede til tænderne. Men en dag tvinges han ud i en skæbnesvanger konfrontation.
Med Sepúlvedas bog fjerner vi os fra den magiske realisme for at få et indblik i virkelighedens magi.
Klik her for at se videoer af vores forfattere
Foto ©Lorenzo Hernández