Beskrivelse
En selvbiografisk litterær mosaik – Maurico Rosencof
Modtager af den tyske Platz 1 der Litprom-Bestenliste zum Winter 2024
I en selvbiografisk litterær mosaik væver Mauricio Rosencof sine erindringer fra årene i isolationsfængsel som politisk fange sammen med sin fars erindringer, flashbacks til barndommen og en søgen efter spor af familiemedlemmer, der blev ofre for Holocaust. Skrevet i et vidunderligt klart sprog, der er kogt ned til sin allervæsentligste essens, skaber forfatteren en dybt bevægende ordkunst, hvori hans egen verden udfolder sig som et kalejdoskop.
Faren rejser med tog ind i landet til en militærkaserne i Paso de los Toros. Her sidder sønnen indespærret under militærdiktaturet i Uruguay. Rejsetid: seks timer. Besøgstid: ti minutter. Vinduesglasset i togvognen forvandles til en skærm, hvorpå fortiden i Polen passerer forbi: skrædderværkstedet i Lublin, kærlighedserklæringen til Rosa under blommetræet, tiden som soldat under første verdenskrig. Og derefter udvandringen til det fjerne land i Sydamerika og den ældste søns død.
Erindringerne sammenflettes i brevform med den hjerteskærende fortælling om dem, der ikke vendte tilbage fra koncentrationslejrene og ghettoen. Af dem er der kun få billeder tilbage, heriblandt det fra skrædderværkstedet i Lublin.
En selvbiografisk litterær mosaik – Maurico Rosencof
Om Mauricio Rosencof
Født i Uruguay, 1933. Rosencof har arbejdet som journalist, forfatter og litterær og kunst nerisk leder. Han er søn af polske jøder, der flygtede fra nazismen først i 30’erne, og hvis slægtninge i stort tal døde i ghettoerne i Warszawa og Auschwitz. Han var leder af den Nationale Befrielsesbevægelse (Tupamaros) i Uruguay, blev arresteret i 1972 og fra 1973 holdt i isolation i elleve et halvt år, indtil militærdiktaturet brød sammen i 1985. Efter sin løsladelse opholdt han sig i en periode i Sverige, hvor han blandt andet skrev stykker til de svenske teaterscener. Tilbage i Uruguay besad Rosencof posten som direktør for kulturafdelingen i Montevideo kommune mellem 2005 og 2010. Som forfatter har han bevæget sig inden for forskellige genrer, deriblandt romaner, poesi, teater og børnebøger. Han har vundet priser inden for forskellige områder, er blevet oversat til mere end ti sprog og filmatiseret. Han er forfatter til tretten romaner. Brevene der aldrig kom var hans første roman, der blev oversat til dansk, og hermed følger nu Den gamles tavshed.
Begynd at læse
En selvbiografisk litterær mosaik – Maurico Rosencof
Han satte energisk sin fod op på vognens første trin. Det gigtplagede knæ knurrede ad ham. Med den frie hånd greb han derefter om håndtaget og satte af. Det andet ben reagerede på afsættet, og der stod de så begge to samlet, ved siden af hinanden, og tog tilløb til det endelige fremstød.
Stående der yttede han bagagen fra højre hånd over i venstre. Det var et indkøbsnet med nogle grønne æbler nede i bunden, reinette-æbler, og oven på dem et sæt skiftetøj, den tykke gule T-shirt, god mod kulden, lodden. Resten i samme stil. Vinteren var på vej.
Øverst lå skinnende nye, indpakket som fra fa- brikken, juvelen i indkøbsnettet: et par sorte sko, aldrig brugt, spidse, som han gerne ville have dem.
En passager, der stod nede på perronen bag den gamle, afbrød inventaropgørelsen:
– Bliver det i dag, eller hvad? Kom nu ind!
Så k den gamle, indkøbsnettet og de slidte støv ler slæbt gigten med sig, og med et nyt afsæt forlod de endeligt perronen, klatrede op i vognen og fandt en plads inde ved det første vindue.
Træt, men tilfreds over at kunne, sank den gamle ned i sædet. Han kiggede ud, for det tilfælde at der kom nogen. Nogen af dem, han havde mødt i månedernes, årenes løb, og som han plejede at foretage de samme rejser med, sammenligne pakker
med, tale om det samme, om de samme med. Pepes mor, Ñatos søster.
Ingen. De var der ikke. I dag var det kun én, der modtog besøg.
Han skubbede indkøbsnettet ind mellem benene og gennemgik i tankerne: reinette-æbler, skiftetøj, fodtøj.
Ingen bøger. De er ikke tilladt.
Han lovede sig selv, at han under den fem-seks timer lange rejse ikke ville gå ud og tisse, uanset hvor trængende han måtte blive. Han var nødt til at holde sig indtil Paso de los Toros.
Rosa havde løftet pege ngeren og sagt:
– Lad den ikke stå alene. Hvad nu, hvis der sker noget?
Mobile Pay 34512
Videoerne af vores forfattere klik her
Aurora Boreal på spansk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.