Uskønhedens melankoli – COLOMBIA

Beskrivelse

Uskønhedens melankoli venskab, begær, loyalitet og minder

Uskønhedens melankoli venskab, begær og  loyalitet. Den ugifte og barnløse psykiater León Soler nærmer sig de fyrre og føler sig fanget i en dagligdag uden lyspunkter. Hans arbejde er hans liv, indtil han en dag modtager et mystisk brev uden afsenderadresse på sit kontor på hospitalet.

Brevet indeholder blandt andet et billede af en flagermus, der holder et skilt med påskriften »Melencolia«, titlen på et berømt kobberstik af Albrecht Dürer. Indholdet af dette og tre efterfølgende breve rusker op i Soler.

Det fører ham tilbage til hans barndom og motiverer ham til at forsøge at opspore brevets afsender, hans gamle ven, Alfonso Rivas, en deform og pukkelrygget dværg, der uden at vide det har gjort ham den største af alle tjenester: reddet ham fra fortabelsen – som kun en sømand er i stand til at finde sig selv i kampen mod havets rasen.

Om bogen

Roman

Mario Mendoza

Dette er en historie om venskab, begær, loyalitet og minder, der bliver en redningskrans for et par anonyme helte, ofre for livets genvordigheder, som forsøger at finde det bedste i sig selv og vise, at ikke alt er tabt, for rejsen – den sande rejse – skaber altid forandringer i det enkelte menneske.

 

FLAGERMUSMANDEN BLIVER VEN MED INSEKTERNE

På det tidspunkt var jeg lige fyldt 39, og jeg havde en vag fornemmelse af at nærme mig en eller anden form for grænse, at jeg på faretruende vis stod over for at krydse en skillelinje, som ville få altafgørende indflydelse på mit liv.

Ofte, når jeg sad i en park eller på en café, blev jeg pludselig overmandet af følelsen af at nærme mig et mørkt og dystert sted, hvis faldgruber var mig ukendte, men som jeg var nødsaget til at forcere for at kunne komme videre og, måske, en dag skabe en fremtid, der var, om ikke lykkelig, så i det mindste udholdelig.

Jeg havde studeret medicin på Universidad Nacional. Bagefter havde jeg ved konsekvent at spinke og spare formået at gennemføre min specialisering i psykiatri.

Lige siden jeg var helt ung, stod det mig klart, at den mest tilbagestående og gådefulde gren af min profession var den, der forsøgte at afdække sindets virkemåde.

En tid vaklede jeg mellem neurologi og psykiatri, men en finansiel støtte fra det institut, jeg havde arbejdet for gennem tre år, afgjorde udfaldet, og jeg besluttede at starte mine studier for at blive psykiater på et
af statshospitalerne.

Mobile Pay 34512

 

Udgivet med støtte fra Reading Colombia

 

 

Video med Mario Mendoza om “Uskønhedens melankoli”

 

 

Video med Mario Mendoza om Uskønhedens melankoli