Halvdelen af sjælen – SPANIEN

Bøg
(2 kundeanmeldelser)

290,00kr.

Beskrivelse

Halvdelen af sjælen spændende nervepirrende roman

Halvdelen af sjælen spændende nervepirrende roman. Hvad bestilte Cecília Balaguer i Portbou? Hvem ventede hun på? Hvem skulle hun mødes med og hvorfor?

Det sætter den kvindelige fortæller sig for at undersøge. Et bundt papirer, hun får overrakt af en fremmed, har sat spørgsmåltegn ved hendes familiebaggrund, og hun beder nu læseren om at bidrage med oplysninger, der kan hjælpe til opklaringen af Cecílias forsvinden i januar 1960 i grænsebyen Portbou.

Halvdelen af sjælen spændende nervepirrende roman

Tiden efter den spanske borgerkrig, frankismen i Barcelona, de eksilerede republikaneres utrygge situation i Frankrig samt den væbnede modstand fra anarkistiske grupper, der nægtede at acceptere nederlaget i borgerkrigen, er de overordnede historiske faktorer, der indrammer den fiktive historie i Carme Rieras roman og spiller en afgørende rolle for hovedpersonens søgen efter sin identitet.

Halvdelen af sjælen spændende nervepirrende roman

En spændende og nervepirrende roman, hvor man følger en kvindelige fortæller i sin søgen efter svar på, hvem Cecilia Balaguer var, hvad hun lavede i Portbou og hvorfor hun pludselig forsvandt.

Priser:

Halvdelen af sjælen vandt i 2003 prisen Premi Sant Jordi (Spanien).

Om bogen

Roman

Carme Riera

Halvdelen af sjælen

Født i Palma de Mallorca i 1948. Forfatter og universitetsprofessor. Skriver på catalansk og spansk. Har skrevet en lang række bøger, bl.a. fjorten romaner, seks novellesamlinger og fem børne- og ungdomsbøger. Siden 2012 medlem af det spanske akademi, Real Academia Española. Carme Riera har modtaget adskillige priser for sine værker, blandt andet Premi Ramon Llull (1989) for Joc de Miralls, Premio Nacional de Narrativa (1995) for Dins el darrer blau og Premi Sant Jordi (2003) for La meitat de l´ànima (Halvdelen af sjælen). I november 2015 modtog hun den prestigefyldte Premio Nacional de las Letras Españolas. Halvdelen af sjælen er den anden af hendes romaner, der er oversat til dansk.

Begynd at læse bogen:
Kvinden, der skal til at stå af toget med en læderkuffert i hånden, bærer en dobbeltradet mørkeblå frakke med bredt revers og en lille, matchende hat, en hat, der følger en fjern tids mode og ikke en kold vinter som den i 1959.
Hvis det ikke var for den kolossale jernhvælving og de mange spor, de tunge gamle toldbygninger og rækkerne af spøgelsesagtige wagoner til venstre, ville stationen virke helt almindelig, lige så nedslidt og ucharmerende som enhver anden på den tid. Så der er nok ingen grund til at spilde tid på stanken af brændt svovl, de revnede perrontage og murene med deres lag af gammelt skidt.
Frem for stedet vil jeg hellere tale om denne skikkelse, der netop er stået af toget i en by, der ikke er hendes egen, en by, hvor hun sandsynligvis ikke kender nogen, og hvor vi ikke ved, om nogen venter hende.
Jeg ved ikke, om perronen er øde, eller om der er mennesker, og selv om de nærmere omstændigheder betyder noget – gid der var mange mennesker – spørger jeg mig selv, om det er umagen værd at opholde mig ved det.
Hvis perronen er øde, slæber kvinden på kufferten et stykke tid og standser så op for at tage den over i den anden hånd. Hvis den er fuld af mennesker, prøver hun at bane sig vej uden at standse op, selv om kufferten er for tung for hende, sørger for at undvige passagerer, der bevæger sig i modsat retning, og undgå at blive skubbet omkuld af dem, der ligesom hun selv netop er ankommet.

Mobile Pay 34512

Videoerne af vores forfattere klik her

Logo YouTube al canal de Aurora Boreal

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk

 

Yderligere information

Forfatter

Forlag

Genre

ISBN

Original sprog

Original titel

Sideantal

Sprog

Udgivelsesdato

Format

2 anmeldelser af Halvdelen af sjælen – SPANIEN

  1. Camilla Sejerøe

    En fremragende roman, hvor den spanske borgerkrig og Frankrig hele tiden ligger i baggrunden og præger de mennesker, vi følger. Samtidig er det en helt personlig beretning om en kvinde, der forsøger at forstå sig selv og sit ophav. Det går ikke stærkt, og jeg skulle vænne mig til den særlige sprogtone, men endte med at være meget begejstret.
    Camilla Sejerøe – Dansk Bibliotek Centralen

  2. Jonas Dinesen

    Fortælleren modtager en dag en mappe med dokumenter, der fortæller om en side af hendes mor, som hun ikke kendte til. Hun lader sig opsluge og igangsætter en årelang besættelse og søgning på at finde sandheden om sin mor. Jeget taler direkte til læseren og fremsætter en opfordring til at hjælpe.

    Som jeget får at vide, da hun bliver overdraget den vigtige mappe, der får så stor betydning: “Her er noget, som jeg ved vil interesse Dem”, hvorefter fortælleren ikke kan lade sagen slippe; på samme måde bliver vi som læsere hevet med af historien i søgningen på en forklaring.

    Vi lærer sammen med hovedpersonen hendes forældre at kende. Et ægteskab med sine udfordringer midt i og på tværs af borgerkrigens fronter. Samtidig afspejles hovedpersonens egen tvivlsomme identitetsopfattelse i moderens distancering og død. Ligesom det naturligvis også skal ses i lyset af tiden efter den spanske borgerkrig, hvor den tabende part så sig selv miste en del af sin identitet i forsøget på at tilpasse sig et liv under Franco.

    På den ene side er det en art detektivroman, som optrevler morens fortid og person, og på den anden side er det et – omend fiktivt, så troværdigt – politisk tidsbillede af et Spanien med især to stærke fløje, som stadig hersker i dag. Det er en beretning om et Europa og en historie fuld af konflikter.
    Selvom nogle af disse fænomener, som beretninger fra kz-lejre og om Gestapo, måske bliver beskrevet sekundært og flygtigt, efterlades vi med en føles af smerte og forfærdelse, der straks appellerer til vores medlidenhed.

    Under alt dette lurer der et feminint eller ligefrem feministisk tema. Løbende er der, hvad der føles som sidebemærkninger, men som er ganske vigtige. Disse forskellige kommentarer om kønsroller og særligt kvindens rolle er tilført en subtil, negativ betoning, som når fortælleren eksempelvis beretter om det usædvanlige og farlige, ved at en kvinde rejser alene, at moderen har tillært sig værdier og adfærd ved at betragte modeller og skuespillere, eller når kærlighedsforholdet og derigennem magtforholdet mellem en mand og en kvinde problematiseres.

    Alt i alt tegner romanen et tidsbillede, som er yderst politisk orienteret. Men den havde alligevel svært ved at fange mig, selvom formen er fin. Hovedpersonens tankestrømme skabte en skæv rytme, som temaerne og tidsbilledet ikke kunne rette op på.

    Jonas Dinesen – Bogbloggeren.dk

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *