Beskrivelse
Mens vi venter på opklaring Baskerlandet
Mens vi venter på opklaring Baskerlandet. Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning.
Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker.
Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet.
Om bogen
Roman
Begynd at læse bogen:
Landevejen. Bilen på landevejen. Den lige linje. Samme lige linje, som opfordrer til samtale, tavshed, galskab. Den lige, uendelige linje. Den lige, pludselig bugtede linje. Direkte mod nord. Landevejen og dens grøfter. Landevejen og dens skilte, blaffernes gengangere, ubrudt linje og punkteret linje, benzintankene, insekterne, der splatter ud på forruden. Blod, sved og tårer: videre, hele tiden videre.
Rasteplads. Restaurant Spisehuset. Travel Club. Club La Boheme. Vejafgift. Toll.
Go on, go on.
Landevejen og rejsen, asfaltmetafor, vej mod selverkendelse, anger, eksil, fyrre års ørkenvandring. Ithaka. Et emne med en solid tradition i litteraturhistorien. Hvad havde du forestillet dig. Den slags kræver et fundament. Et blik på hele den forudgående litteratur. Status quaestionis, som du ved.
Don Quijote de la Mancha, dengang vejene endnu ikke var af asfalt. Landevejen i en postapokalyptisk æra, hvor asfalterede landeveje ikke længere er til megen nytte. Eller i en mellemliggende periode: Vejene, en klassiker (overvurderet efter min ydmyge mening). Eller Vredens druer, en anden klassiker. Ikke at forglemme den lille Lolita. Hvad skal man mene om Lolita. Lo-li-ta.
Mobile Pay 34512
Udgivet med støtte fra det baskiske Etxepara-institut.
Videorne af vores fofattere klik her
For vores læsere på spansk klik her
Heidi Buur Pedersen –
Sproget er en nydelse, med mange sætninger der består at ét ord, men meget letlæseligt, og med flydende, næsten poetisk dialoger.
Heidi Buur Pedersen – DBC