Beskrivelse
Borte iblandt os Carla Guelfenbein roman
Borte iblandt os Carla Guelfenbein roman er en litterær spændingsroman, der med stor narrativ virkningsfuldhed er bygget op om en helt enestående og genial kvinde. Forfatteren har formået at flette kærlighedsforhold og gådefuldhed sammen i en tekst, der på en gang er kompleks og transparent. (vinder af Alfaguaras romanpris 2015)
Kærlighedens labyrinter, løgn og ulighed i talent som udfordring i et parforhold er de store temaer i denne roman af Carla Guelfenbein, en forfatter, der har begejstret nobelprismodtageren J.M. Coetzee og tusinder af læsere verden over.
Om Borte ibalndt os
Roman
Borte iblandt os
Vera Sigall og Horacio Infantes forenes af en ungdomskærlighed og af deres fælles passion for litteratur. Men der er også et andet mystisk bånd imellem dem, et bånd, som de to unge, Emilia og Daniel, forsøger at rede ud. Det er imidlertid ikke den eneste gåde i deres liv. En morgen falder Vera Sigall ned af trapperne i sit hjem og ender i koma. I begyndelsen nærer Daniel en mistanke om, at hendes fald ikke var et uheld. Som dagene og ugerne går, vokser denne mistanke sig blot større, indtil han til sidst er sikker på, at der ligger andet bag. Emilia og Daniel finder sammen i eftersøgningen af sandheden om den myteomspundne forfatters ulykke, men først og fremmest forenes de af nødvendigheden af at forstå deres egne skæbner.
Begynd at læse bogen
Et eller andet sted på denne planet gik der en rundt og var ansvarlig for din død. Denne vished voksede, som dagene, ugerne og månederne gik, martrede min bevidsthed indtil det ubærlige. Men hvem? Hvorfor? Jeg havde aldrig forestillet mig, at svaret kunne være så tæt på, at jeg ved at vende mig omkring, stødte på mig selv.
Jeg husker det øjeblik, da jeg efter at have købt brød til vores morgenmad løb på kvarterets vagabond. Hans på én gang sårede og truende blik fæstnede sig på mig. Jeg satte farten op, mens folk rundt om mig gik indhyllede i deres frakker, indtil de forsvandt i morgentågen. En gruppe børn krydsede avenuen. Pigerne gik indhyllede i farvestrålende halstørklæder og udvekslede lavmælt hemmeligheder, mens drengene løb råbende rundt og skubbede til hinanden som kåde hundehvalpe.
Deres uskyld skærpede den uro, som mødet med vagabonden havde indgydt i mig. Jeg kunne ikke vide, hvad der ville komme nogle minutter senere, hvad der var sket med dig om natten eller måske i den tidlige morgen.
Hver morgen, inden jeg mødtes med dig, spurgte jeg mig selv, hvordan din sindstilstand ville være. Det var umuligt at forudsige det. Det afhang af dine drømme, af lysets og temperaturens intensitet, af en uendelig række tilfældigheder, som det aldrig lykkedes mig at forstå. Nogle gange talte du til mig uden ophold, men andre gange syntes du opslugt af at lytte til lyden af en verden, der eksisterede inden i dig.
Kritikken om forfatteren og bogen:
”Subtil, visionær og menneskelig” J.M. Coetzee, nobelprismodtager
”Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme” The Independent
”En præcis og skarp fortæller” Financial Times
Dette værk er udgivet med støtte fra Chiles Udenrigsministeriums kulturafdeling gennem programmet, der fremmer oversættelsesarbejde af chilensk litteratur.
Videorne af vores fofattere klik her
Mobile Pay 34512
For vores læsere på spansk klik her
Financial Times –
En præcis og skarp fortæller
The Independent –
Carla Guelfenbein taler med en autentisk og vægtig stemme
Karen Rosenfeldt Dahl + bogblogger.dk –
Bevægende og tankevækkende…
Romaen er enormt bevægende og tankevækkende med så mange forskellige historier, der heldigvis alle ender med at føre samme sted hen. Ulykkelige ægteskaber, utroskab, kærlighed på trods, hemmeligheder, der kan bringe folk sammen, eller hemmeligheder, der kan knuse, hvis de bliver bragt frem i lyset. Jeg ville have mere af denne historie, da sidste side var læst. Jeg var på ingen måde færdig med karaktererne og bogen. Det må være en forfatters fornemmeste mål; at skrive karakterer, der er så interessante, at læseren hungrer efter mere.
Bogtanker –
En velskrevet litterær fortælling, der minder lidt om Siri Hustvedt og Paul Austers romaner. God roman!
J.M. Coetzee, nobelprismodtager –
Subtil, visionær og menneskelig
J.M. Coetzee, nobelprismodtager