Beskrivelse
Ordesa: virkelighed blander sig med fiktion
Ordesa: virkelighed blander sig med fiktion, fortid med nutid, prosa med poesi, når Manuel Vilas med udgangspunkt i dagliglivets banaliteter reflekterer med humor og ironi over menneskets eksistens i en intens, personlig historie om sit liv og behovet for at samle sig selv op og fortsætte, når næsten alle de bånd, han har haft til andre, er forsvundet, og livet alligevel går videre.
Vilas mærker alderen trykke, og når han ser sig i spejlet, er det i stedet sin far, han ser. Han føler et behov for at lære sine forældre at kende som mennesker, men de er nu kun til stede som spøgelser.
Ordesa: virkelighed blander sig med fiktion
Han ser sig selv som en brik i tiden, placeret mellem de menneskeliv, der har eksisteret i mange led før ham, og dem, der kommer efter ham: hans to sønner og en uudgrundelig fremtid.
Det er en historie, vi alle kan genkende os selv i. Behovet for i bund og grund at forstå, hvem vi selv er, finde en forklaring på vores liv. Og ikke mindst er bogen samtidig en fantastisk fortælling om de seneste årtiers Spanien.
Om bogen
”En storslået, modig og hjerteskærende bog.”
Javier Cercas
”Det er en bog med dybe analyser – af det vigtige og det hverdagsagtige – men skrevet med et let, fantasifuldt touch … På trods af den melankoli, der
ligger i hjertet af denne bog, er det en lysende bog.”
The New York Times Book Review
Om Manuel Vilas
Spanien, 1962. Forfatter, digter og essayist. Han er forfatter til ni romaner, to novellesamlinger, fire digtsamlinger og en essaysamling. Han har vundet adskillige priser for sit litterære arbejde, bl.a. Nadal-prisen 2023 (Spanien), var finalist til Planeta-prisen 2019 (Spanien), Femina Etranger-prisen 2019 (Frankrig) og poesiprisen ”Antonio Machado” 2013 (Spanien). Hans værker er oversat til mere end tyve sprog. Ordesa er hans første roman oversat til dansk
Begynd at læse bogen
Gid man kunne måle den menneskelige smerte med klare tal og ikke med tvivlsomme ord. Gid der var en måde, hvor man kunne vide, hvor meget vi har lidt, og at smerten havde stoflighed og målbarhed. Hvert menneske ender en eller anden dag med at konfrontere sig med sin lette gang på jorden. Der er mennesker, som kan holde det ud, jeg vil aldrig kunne udholde det ud.
Jeg har aldrig kunnet holde det ud.
Jeg så på byen Madrid, og dens gaders og dens huses og dens menneskelige væseners uvirkelighed gav mig sår over hele kroppen.
Jeg har været et ulykkeligt menneske, et ecce homo.
Jeg forstod ikke livet.
Samtalerne med andre menneskelige væsener blev kedelige, langsomme, skadelige.
Det gjorde ondt at snakke med andre: Jeg så nytteløsheden i alle de menneskelige samtaler, der har været, og som vil komme. Jeg så samtalerne blive glemt, mens de endnu var præsente.
Faldet før faldet.
Samtalernes tomhed, tomheden hos den som taler, tomheden hos den som svarer. Tomheden, der er almindeligt accepteret, for at verden kan eksistere.
Det var på det tidspunkt, jeg endnu en gang tænkte på min far. Fordi jeg tænkte, at samtalerne, som jeg havde haft med min far, var det eneste, der var umagen værd. Jeg vendte tilbage til disse samtaler i håbet om at opnå et øjebliks ro midt i alle tings almindelige forgængelighed.
Jeg troede, at min hjerne var gået i stå, ikke var i stand til at løse simple tankeoperationer.
Mobile Pay 34512
Aurora Boreal på spansk
Peter Holm Rasmussen –
En tilsyneladende autobiografisk fortælling uden et egentligt plot, men en poetisk meditation over tomhed, sorg, skyldfølelse, håbløshed og erindring. En mørk, til tider krævende, men også underspillet humoristisk roman med en kaotisk fortæller. Tonen skifter mellem det banale, mærkelige og ekstraordinære i en fortællestil, der ofte gentager de samme meninger, repetitivt omformuleret, kredsende om de samme tanker.
Peter Holm Rasmussen D.B.C.