Udgivet i

Mauricio Rosencof, Uruguay

Født i Florida, Uruguay (1933)

Rosencof har arbejdet som journalist, forfatter og litterær og kunstnerisk leder. Han er søn af polske jøder, der flygtede fra nazismen først i 30’erne, og hvis slægtninge i stort tal døde i ghettoerne i Warszawa og Auschwitz. Han var leder af den Nationale Befrielsesbevægelse (Tupamaros) i Uruguay, blev arresteret i 1972 og fra 1973 holdt i isolation i elleve et halvt år, indtil militærdiktaturet brød sammen i 1985. Efter sin løsladelse opholdt han sig i en periode i Sverige, hvor han blandt andet skrev stykker til de svenske teaterscener. Tilbage i Uruguay besad Rosencof posten som direktør for kulturafdelingen i Montevideo kommune mellem 2005 og 2010. Som forfatter har han bevæget sig inden for forskellige genrer, deriblandt romaner, poesi, teater og børnebøger. Han har vundet priser inden for forskellige områder, er blevet oversat til mere end ti sprog og filmatiseret. Han er forfatter til tretten romaner. Brevene der aldrig kom er hans første roman oversat til dansk.

Forfatterens familie emigrerede fra Polen til Uruguay før Holocaust. I 1972 blev Rosencof arresteret som medlem af Den Nationale Befrielsesbevægelse og sad fængslet indtil 1985, elleve et halvt år af den tid i isolation. I løbet af sine år i fangenskab trænede han sin hukommelse og rekonstruerede historien om sit liv og sin polsk-jødiske familie gennem sin stemme som barn, ung mand og voksen. En virkelighed, der får fiktionen til at blegne.

Den unge Moishe fortæller om en barndom præget af adskillelse, krig, flugt og tab, men også af et ukueligt mod. Det er ligeledes fortællingen om den voksne søns kærlighed til den nu afdøde far, som hele sit liv forgæves har ventet på nyt om slægtninge, der er blevet sendt i koncentrationslejr. Og om Moishes mor, der viser sin søn familiebilleder fra Polen og taler om Ruth, Anna, Irene B  mennesker, som ikke længere er.

Moishes dybe reflektioner om livet afbrydes af ”brevene, der ikke kom”, som hans bedstemor skrev efter deportationerne til koncentrationslejrene. Bevis på en dyb menneskelighed, der har overlevet døden – breve fulde af musik og makaber humor!

Denne fremragende selvbiografiske roman er et af de mange vigtige vidnes- byrd om en forfærdelig periode i menneskets historie, som aldrig må gentage sig.

Læs om Brevene der aldrig kom

For videoer af vores forfattere klik her

Foto © Carlos Contrera