Beretning om et varslet mord – COLOMBIA

Bog
(1 kundeanmeldelse)

295,00kr.

Varenummer (SKU): 978-87-93935-70-9 Kategorier: ,

Beskrivelse

Gabriel García Márquez – Beretning om et varslet mord

Gabriel García Márquez – Beretning om et varslet mor. Når talen falder på Gabriel García Márquez’ forfatterskab, er Beretning om et varslet mord kendt for den virtuositet hvormed plottet fortælles.

Alle er med til bryllupsfesten i den lille by ved den caribiske kyst, men ud på natten bliver bruden leveret tilbage til sine forældre. Hun var ikke jomfru. Hendes brødre har intet andet valg end at hævne søsterens tabte ære. Den påståede skyldige, Santiago Nasar, skal dø. Læseren kender fra første linje den uafvendelige slutning, og den overlegent fortalte roman finder sin spænding i den stramme komposition, i oprulningen af mordet og i de afslørende spørgsmål der opstår: Hvem vidste at Santiago Nasar skulle dø? Hvad gjorde de med den viden? Hvorfor?

Nobelprismodtageren Gabriel García Márquez slog igennem internationalt med slægtskrøniken Hundrede års ensomhed i 1967 og etablerede sig som en af verdenslitteraturens største forfattere. Han var et af de absolutte hovednavne i det latinamerikanske litterære boom i 1960’erne og i den magiske realisme, som der også findes træk af i Beretning om et varslet mord – en nyoversættelse af værket, som udkom første gang på dansk i 1982 og blev filmatiseret i 1987.

 

Gabriel García Márquez – Beretning om et varslet mord

Når talen falder på Gabriel García Márquez’ for­fatterskab, er Beretning om et varslet mord kendt for den virtuositet hvormed plottet fortælles. En for­fatter vil normalt ikke starte en roman med at afsløre handlingens slutning, men García Márquez sætter netop en sådan spoiler i bogens første sætning. Læserens interesse bliver nemlig fastholdt i kraft af den gradvise afsløring af baggrunden for det varslede mord. Bogen omhandler drabet på Santiago Nasar – en velhavende ung mand med et godt omdømme – og den besynderlige mangel på indgriben fra hans medborgeres side for at forhindre det. Beretning om et varslet mord er både en lineært fremadskridende roman og en indkredsning af nogle kulturelle livsformer som dominerer tilværelsen i en lille by i den colombianske udkant i midten af det 20. århundrede. Fortælleren afslører gradvist omstændighederne der fører op til den uundgåelige slutning, og samtidig beskriver han de kollektive værdier og traditioner der ligger til grund for begivenhederne. Efterhånden som teksten skri­der frem, afsløres fakta og baggrund gradvist, så både plot og kulturelle koder danner en helhed.

 

Gabriel García Márquez – Beretning om et varslet mord

I forhold til denne kulturelt-antropologiske inten­tion knytter dette værk klart an til den genre som bliver nævnt i den spanske titel (Crónica de una muerte anunciada), nemlig Crónica-genren. Siden erobringen af Amerika har krøniken været karakteristisk for Latinamerikas litterære produktion. I kolonitiden blev krønikerne forfattet af skrivere – soldater og gejstlige – der indrapporterede erobringstogter eller missionsaktiviteter til deres respektive øvrigheder. Krøniken er blevet en latinamerikansk litterær genre som den dag i dag lever i bedste velgående. Den er primært karakteriseret ved at være en subjektivt farvet beretning – typisk om en rejse til et fjerntliggende område – og kan i omfang variere fra nogle få sider til flere bogbind. Disse kendetegn lever Beretning om et varslet mord op til, men inden denne side af værket bliver kommenteret, følger først et rids af García Márquez’ liv og værk.

 

Om Gabriel García Márquez

Colombia 1927 – Mexico 2014. Gabriel García Márquez regnes for en af de vigtigsteogmestindflydelsesrigeskikkelser  i verdenslitteraturen. Han fik Nobelprisen i 1982 og var også novelleforfatter, essayist, filmkritiker, manuskriptforfatter og frem for alt en intellektuel der engagerede sig i tidens store problemer, især dem der påvirkede hans elskede Colombia og Latinamerika i almindelighed. Han var en ledende skikkelse i gennembruddet for den magiske realisme, hvor groteske overdrivelser og overnaturlige elementer fra myter, magi og drømme bryder naturligt ind i en ellers realistisk for­ tællestil. Hans vigtigste romaner om­ fatter Hundrede års ensomhed, Ingen skriver til obersten, Kærlighed i koleraens tid og Beretning om et varslet mord, der her foreligger i en nyoversættelse ved Paul Klitnæs.

García Márquez: tekster og levede erfaringer

Gabriel García Márquez blev født den 6. marts 1927 i Aracataca, i nærheden af Colombias caribiske kyst. Hans forældre, Gabriel Eligio García Martínez og Luisa Santiaga Márquez Iguarán, måtte kæmpe for deres forhold på grund af hendes fars modstand mod deres giftermål. García Márquez brugte efterfølgende sine forældres kærlighedshistorie som inspiration for romanen Kærlighed i koleraens tid (1985) – omend med væsentlige litterære friheder.

Efter hans fødsel flyttede forældrene til Barranquilla, en by ved Magdalena-flodens udmunding i Det Caribiske Hav, og efterlod ham i pleje hos bedsteforældrene på morens side i Aracataca. García Márquez har udtalt hvordan hans bedsteforældre efterlod et væsentligt aftryk hos ham. Hans bedstefar, oberst Nicolás Márquez, var en dygtig fortæller og var liberal, dvs. ideologisk venstre­orienteret. Han dukker op i litterær form i Hundrede års ensomhed som José Arcadio Buendía. Hans bedstemor, Tranquilina Iguarán Cotes, var også en eminent fortæller.

Den selvfølgelighed med hvilken hun blandede det overnaturlige og det naturlige når hun fortalte historier, prentede sig ind i García Márquez’ erindring. Han regner hende således som en inspirationskilde til sin magiske realisme. I Hundrede års ensomhed optræder bedstemoren i form af Úrsula Iguarán. I 1936 flyttede García Márquez med sine forældre til Sucre, det sted der danner forlæg for byen i Beretning om et varslet mord.

Sucre er også grundlag for stedet hvor romanerne Ingen skriver til obersten (1961) og Ondskabens tid (1962) udspiller sig. García Márquez har indgående fortalt om sin barndom og ungdom i erindringsbogen At leve for at fortælle (2002). Heri gør han også rede for den inspiration som personer og steder fra hans barndom har udøvet i forhold til hans litterære tekster…

 

 

Fra den 06.02.2024

Mobile Pay 34512

 

Logo Vimeo al canal de Aurora Boreal

 

 

 

Logo YouTube al canal de Aurora Boreal

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk

Yderligere information

Forfatter

Forlag

Format

Genre

ISBN

Original sprog

Original titel

Udgivelsesdato

Sideantal

Forfatterens land

1 anmeldelse af Beretning om et varslet mord – COLOMBIA

  1. Karina Høyer

    Vellykket og skarp nyoversættelse af en latinamerikansk klassiker. Forordet rammesætter romanen rigtig godt med mange relevante oplysninger om forfatter og genre samt betragtninger om romanen set i en europæisk kontekst.
    Romanens opbygning er skarp og skåret ind til benet, og den retrospektive fortælling er noget af det, romanen er kendt for. En hurtiglæst klassiker, som er både underholdende og interessant … En klassiker indenfor latinamerikansk litteratur her i en nyoversættelse og med nyt forord af lektor ph.d. Julio Jensen.

    Karina Høyer fra D.B.C.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *