Beskrivelse
Cajambre en roman af Armando Romero
Cajambre en roman af Armando Romero. Det utilsigtede drab på den smukke sorte kvinde Ruperta – forårsaget af en hvid kolonist – sætter gang i en række hændelser, som truer den sociale balance i Cajambre. Kun ved at få kontrol over de kræfter, der langsomt får tag i befolkningen, kan roen atter genoprettes i regionen. Romanen byder på et væld af kulturelle møder og modsætninger, der danner den virkelighed, som Cajambres indbyggere lever i. Området tæller både efterkommere af afrikanske slaver og hvide kolonister med drømme om guld og udnyttelse af træressourcer.
Cajambre er en roman, der bevæger sig mellem det sjove og det tragiske i skildringen af Rupertas chokerende død, samfundets begravelsesritualer og deres gådefulde udredelse af morder og motiv. Men Ruperta er ikke kun væsentlig i sin fysiske, døde tilstand: Som sit samfunds leder minder hun os om, hvilken stor byrde der hviler på de afrocolombianske kvinders skuldre som forsørgere af hele den colombianske Stillehavsverden.
Om bogen
Roman
Denne roman vandt i 2010 II Concurso de Novela Corta Concejo de Siero, Asturias, Spanien.
Begynd at læse bogen
”Det var natten, der myrdede Ruperta,” sagde Marroquín.
”Du er tosset,” svarede Samuel, ham med klumpfoden.
”Nej, hun døde på grund af sine øjne; de lignede pakaranaens, og de kiggede der, hvor de ikke burde kigge,” forsikrede Arsecio, min onkel, som ville have det sidste ord i den samtale.
Jeg kunne høre dem fra mit værelse, eller rettere sagt, fra det enorme rum, som var selve træhuset, hvor jeg sov i en lille drømmeseng ved siden af min morbror, Segundo. Der var myggenet over sengene, de blafrede som hvide spøgelser i vinden. Min onkel snorkede, men jeg vågnede ved lyden af nogen, der løb og dels hviskede dels råbte. Selvom det ikke var let, forsøgte jeg at genkalde mig stemmernes ansigter, og der var noget bekendt ved dem, der gjorde, at jeg tænkte, at det var nogen af min onkel Arsecio og moster Elodias nærmeste arbejdere, foruden min onkel og moster selv.
”Var det mon nattens øjne?” spurgte jeg mig selv, da jeg forstod, at jeg halvsov og alligevel hørte dem klart. Når man drømmer om tunneller, har det ingen betydning, at den varme luft lægger sig om sengen sammen med ordenes hvisken. Natten har mange øjne, det har den virkelig, sagde man. Her i Cajambre er der øjne overalt. Væggelusene i madrasserne har bittesmå øjne; flagermusene på taget har mørke og gennemborende øjne. De er også vampyrer, og de sorte kalder dem chimbilacos. Under huset bugtede snogene sig rundt blandt rotterne og åd dem; overalt var der vibrerende og slibrige dyr fyldt med øjne. Gulvet skjuler det, der bevæger sig under det. Og under toilettet ved siden af havet, med hullet lige over de skvulpende bølger, sidder frøerne med deres store øjne, som aldrig lukkes.
Mobile Pay 34512
Videorne af vores fofattere klik her
For vores læsere på spansk klik her
Cæcilie Hjort Pedersen –
Ordrig og farverig roman, der maler et levende billede af overtro, ritualer og kulturelle møder, og modsætninger i Cajambre i Colombia. Romanen formår på en fin måde både at være humoristisk og tragisk. Den er velskrevet og dragende.
Cæcilie Hjort Pedersen – Dansk Bibliotek Centralen