Beskrivelse

Fem timer med Mario – Klassisk litteratur

Fem timer med Mario – Klassisk litteratur.  Mario er pludselig død, og hans kone, Carmen, insisterer på at våge over hans lig om natten. Hun bladrer i en bibel, som hun finder på hans natbord, og ud fra de steder, han har understreget, leverer hun en lang, spontan monolog, som afdækker hendes borgerlige mentalitet og alle de frustrationer, hun har kæmpet med i ægteskabet.

Gradvis afsløres et samliv fuldt af misforståelser, Marios håbløse kamp for social retfærdighed og lighed i samfundet og ikke mindst Carmens egen ureflekterede tillid til familiens og den katolske religions autoritet. I et hurtigt og letflydende sprog overøser hun ham med bebrejdelser og fortæller ham, hvordan han burde have levet sit liv som ægtemand og far til deres fem børn. Det bliver til et dækkende signalement af ideologien i 50’ernes og 60’ernes Spanien under frankismen.

Delibes fortæller selv, at den indre monolog var hans redskab til at omgå tidens censur, for havde han beskrevet den levende Marios tanker og forsvaret dem, ville bogen ikke have fået censurkomitéens godkendelse.

Fem timer med Mario er en roman med stor psykologisk indlevelse, som gennem en kvindes betragtninger går helt ind i hjertet af det 20. århundredes spanske samfund.

Om MIguel Delibes

Spanien 1920-2010. Delibes er en af Spaniens mest populære forfattere. Han var doktor i jura og professor i handelshistorie og startede sin karriere som journalist, men opgav gradvist denne profession for fuldt og helt at hellige sig litteraturen. Med en enestående evne til at vække læsernes interesse beskrev Delibes i sine værker landskaberne i Castilien og landbefolkningens ringe kår. Han blev anerkendt som en af de vigtigste litterære skikkelser, der opstod efter den spanske borgerkrig. Han modtog utallige udmærkelser, herunder Premio Nacional de Narrativa for flere af sine værker, Príncipe de Asturias-prisen i litteratur og Cervantes-prisen. I 1975 blev han medlem af Real Academia Española. Han skrev 21 romaner, 6 novellesamlinger og otte faglitterære bøger. Desværre er meget lidt af hans værk udgivet i Danmark, og Fem timer med Mario er således hans tredje bog i dansk oversættelse.

Fem timer med Mario – Klassisk litteratur

Samtidigt med at denne roman omhandler tidløse temaer såsom skyld, ensomhed, parforhold eller individets relation til staten, bør den sættes ind i den samfundshistoriske sammenhæng som den blev skrevet under. Fem timer med Mario udkom for første gang i 1966, dvs. under den sidste del af Francos diktatur (1939-75). I løbet af romanen er der løbende henvisninger og hentydninger til diktaturet og den spanske borgerkrig. Men der er mange andre kulturspecifikke motiver som det er hensigtsmæssigt at kende når bogen skal læses i en nordeuropæisk kontekst. For eksempel er den dødsannonce som åbner romanen, den måde man benytter sig af i Spanien til at gøre naboer og bekendte opmærksomme på en persons dødsfald. Udover at sætte sådanne annoncer i den lokale avis sætter man dem typisk også op ved gadedøren til personens bopæl og i kirken hvor begravelsen skal finde sted. Ligeledes er hele romanens tidslige og rumlige ramme en kulturelt givet situation. Der er nemlig tradition i Spanien for at våge over den døde natten efter dødsfaldet, som også er natten før begravelsen, da denne typisk finder sted dagen efter at personen er gået bort. Hovedparten af romanen finder således sted den nat hvor Carmen våger over sin netop afdøde mand, Mario, i deres fælles lejlighed. Tilsvarende kan vi læse ud af bogens indledende del, en slags prolog, hvordan det også er traditionen at sige et sidste farvel til den bortgangne i dennes hjem, og at der kan være ret mange mennesker som kommer på besøg for at kondolere over for de pårørende og tage afsked med den afdøde. Typisk ligger denne i sin åbne kiste så alle kan se vedkommende en sidste gang.

Disse traditioner danner som nævnt rammen for Fem timer med Mario, eftersom bogen indledes med den omtalte prolog, som finder sted samme dag som Mario er gået bort. Rummet er Mario og Carmens lejlighed, hvor familie, venner, kolleger og bekendte kommer forbi for at sige et sidste farvel. Denne del af romanen udsiges af en alvidende fortæller. Kapitlerne 1-27, dvs. langt størstedelen af bogen, består af Carmens indre monolog foran den afdøde Mario. Denne del finder sted om natten, efter at alle gæsterne er gået, og mens lejlighedens andre beboere sover. Carmen sidder alene foran Marios lig, og læseren bliver præsenteret for en stream of consciousness af minder, bebrejdelser, frustrerede forventninger m.m. som i et tilsyneladende kaos flyver igennem Carmens bevidsthed. Hvert kapitel starter med et bibelcitat – Mario havde for vane at have en bibel på sit natbord som han understregede i. Det er disse understregninger som sætter Carmens associationer i gang, og som, i højere eller ringere grad, udgør det enkelte kapitels tema. I bogens sidste del, en art epilog som falder sammen med daggryet, vendes der tilbage til den alvidende fortæller. Vi kommer således ud af Carmens tankestrøm og ser begivenhederne igennem denne fortæller. Lejlighedens beboere duk­ker op, først Mario og Carmens ældste søn, som også hedder Mario, og siden ankommer Carmens veninder, Valentina, Bene og Esther, som tager med hende til messe. Når de vender tilbage, er lejligheden igen fuld af mennesker som vil kondolere og sige et sidste farvel inden kisten bæres ud af hjemmet af bedemandsfirmaet Carón.

Det er således ikke de begivenheder som udspiller sig i løbet af de få timer som bogens tidslige ramme spænder over, som holder læseren fast. Intensiteten i læseoplevelsen er derimod knyttet til Carmens indre monolog, der fremstiller hendes og Marios ægteskab over 23 år. Hendes tankestrøm afslører et samliv der har været fuldt af spændinger og skuffede forventninger. Med et sexistisk udtryk kunne man kalde denne monolog en gardinprædiken, efter­som der i altovervejende grad er tale om en lang række irettesættelser og bebrejdelser rettet mod Mario. Det ville imidlertid være en ringe roman hvis Delibes havde fremstillet en stereotyp (den frustrerede, midaldrende husmor) og ikke havde tegnet et nuanceret billede af et individ som skal forstås i sin historiske og kulturelle sammenhæng. Selvom Carmen til en start kan virke som en kliché, er der to aspekter som kaster lys på hende, nemlig Franco-regimet som historisk kontekst og kønsproblematikken.

Mobile Pay 34512

 

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk