Beskrivelse

Sjælevandring som et centralt dogme

Sjælevandring som et centralt dogme. På et museum i Athen finder ægteparret Armando og Teodora Quirós en antik statue som ligner deres lille dreng og hans hund på en prik. Men de forsvandt i Guatemala By i halvfemserne, så hvordan kan det hænge sammen? Vil det lykkes Teodora at stjæle skulpturen og på den måde få sin søn med hjem?

Flere gådefulde møder som synes at trodse tid og rum, finder sted i løbet af bogen, og vi følger fortælleren og hans alter ego til en flygtningelejr på øen Leros og på en rejse til Kurdistan i et forsøg på at blive klog på wazarismen, en fiktiv religion der har sjælevandring som et centralt dogme.

I en fortælling, der er opbygget som et system af kinesiske æsker, stilles spørgs­ målet: Hvad betyder det for os mennesker og vores sameksistens på Jorden hvis sjælevandring faktisk findes?

Sjælevandring er en samlet udgivelse af hans to seneste og uløseligt forbundne bøger fra 2021 (Manuscrito hallado en calle Sócrates) og 2024. (Metempsicosis). Det er samtidig hans første bog på dansk.

Sjælevandring som et centralt dogme

Om Rodrigo Rey Rosa

Født i Guatemala i 1958, har siden sin debut i 1986 været en af Guatemalas og Mellemamerikas mest anerkendte forfattere. Rodrigo Rey Rosa emigrerede til New York i 1980 og til Marokko i 1982. Han er forfatter til 15 romaner og 6 novellesamlinger. Han har også oversat værker af bl.a. Paul Bowles, Norman Lewis, Paul Léautaud og François Augiéras til spansk. Sjælevandring er en samlet udgivelse af hans to seneste og uløseligt forbundne bøger fra 2021 (Manuscrito hallado en calles Sócrates)  og 2024 (Metempsicosis). Det er samtidig hans første bog på dansk.

Rodrigo Rey Rosa er modtager af Miguel Ángel Asturias National Prize in Literature fra Guatemala i 2004 og José Donoso Prize fra Chile i 2015.

Begynd at læse

Sjælevandring som et centralt dogme

Vi ankom til Athen sidst på formiddagen.

Jeg ind­logerede det guatemalanske par på Elektra Palace, og efter en tur omkring Monastiraki tog jeg dem med i antikvitetsbutikken Martinos i Pandrossou­gade, denne “vulgære gade med de mange butik­ker”, hvor de ikke blev fristet til at købe noget.

Jeg forlod dem så de kunne spise alene inden de skulle på det Nationale Arkæologiske Museum, som mange bare kalder NAM, og gik hjem til min lejlighed i Sokratousgade mellem Likourgougade og Anaxagoragade.

Jeg var flyttet dertil et år tidligere kort efter at Omonia-kvarteret var blevet udsat for hvad der skulle forestille en social oprydning for at komme narkohandel og ulovlig prostitution til livs. Jeg tog et langt karbad, der fik mig til at føle mig en smule skyldig, og gav mig til at læse mine e-mails, som jeg ikke havde haft tid til at kigge på de sidste par dage.

Konkurrencen var hård, men jeg var i stand til at holde mig oven vande og endda være blandt de fø­rende i den luksuriøse del af markedet for kulturturis­me i Grækenland.

Jeg vurderede at jeg i løbet af to-tre år kunne blive en af de vigtigste operatører i luksussegmentet i det østlige Middelhavsområde, og håbede på at kunne tage et sabbatår for at fordybe mig i hellenistisk kunst og læse klassikerne.

Ud over mit kendskab til landets geografi, historie og sprog havde jeg opbygget en solid database som indeholdt adresser og andre oplysninger om velhavende men­nesker med et ønske om at lære noget eller afkom der skulle undervises.

Jeg tilbød ikke eventyrrejser i ordets egentlige forstand, men jeg kunne godt lide at minde mine kunder om at selvom de fleste turistrejser er intet­sigende i starten, kan enhver rejse rundt i et ukendt land udvikle sig til et eventyr som til en vis grad sætter ikke bare den rejsendes liv og helbred på spil, men også den måde han eller hun ser verden og opfatter sin identitet på.

At rejse er ganske rigtigt ikke længere det samme farefulde forehavende som før det blev et massefænomen.

Men hvordan en rejse ender, er lige så usikkert som det altid har været.

Det var en central del af min forretning at garantere kunderne en forudsigelig afslutning på rejsen.

Men i dag mens jeg skriver og kan se mine drømme om at blive en stor kanon i rejsebranchen synke i grus, glæder jeg mig over at faren for den rejsende – ligesom før det tyvende århundrede – igen er blevet håndgribelig.

 

 

Mobile Pay 34512

 

Videoerne af vores forfattere klik her

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk