Beskrivelse
Tolv noveller om ubehagelige, frustrerende øjeblikke
Tolv noveller om ubehagelige, frustrerende øjeblikke. På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Oncekvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.
I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor.
Tolv noveller om ubehagelige, frustrerende øjeblikke
“Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”
Om Tamara Tenenbaum
Argentina, 1989. Hun har en grad i filosofi fra Universidad de Buenos Aires, hvor hun arbejder som underviser. Des uden underviser hun i skrivning på Universidad Nacional de las Artes. Hendes tekster er blevet udgivet i for skellige dagblade og magasiner.
I 2017 udgav hun digtsamlingen Reco nocimiento de terreno. I 2019 udkom essayet El fin del amor. Querer y coger, som på nuværende tidspunkt er på sit syvende oplag, og i marts 2020 kom novellesamlingen Ingen bor så tæt på nogen, vinder af Argentinas Kulturministeriums Ficcionespris. Ingen bor så tæt på nogen er hendes første bog oversat til dansk.
Begynd at læse bogen
Tolv noveller om ubehagelige, frustrerende øjeblikke
Lad os tale om noget andet
Lisa skal altid være den første. Når der kommer en salat med et pocheret æg, er det hende, der stikker i det for at få blommen til at løbe ud over de grønne blade. Det er ovenikøbet det, hun bedst kan lide: at ødelægge, at åbne. Guillermo ved det og venter det hver gang. Han ved også, at hvis tjeneren spørger, om de vil have almindelig limonade eller den med ingefær, den almindelige mozzarella eller den spe cielle, så vil Lisa altid have det specielle. Selv hvis det specielle ved det er noget, hun ikke kan lide.
Det med Jorge er ingen overraskelse, svarede Lisa med en påtaget naturlighed. På et eller andet tidspunkt ville hun få nok. Det har hun altid vidst. Hvis jeg vidste det, og du vidste det, vidste hun det. Jeg ved ikke. De havde i teorien et åbent forhold. Jeg tror ikke, det er derfor, de er gået fra hinanden. Du siger det selv, Guille. I teorien. Desuden til lader et åbent forhold ikke, at man er sammen med så mange piger, som vi alle sammen kender. Så meget indspisthed er unødvendigt. Snarere end unødvendigt er det med vilje, det er sårende. Synes du ikke? Hm, det ved jeg ikke, det mener jeg, og i et stigende, nærmest spørgende tonefald og med en bevægelse med øjenbrynene ville Lisa forklare, hvad hun lige havde sagt, men ikke forklare i betydningen
Mobile Pay 34512
Aurora Boreal på spansk
Heidi Mørch –
Vi har at gøre med et klaustrofobisk univers med familien og det tilsyneladende fællesskab som omdrejningspunkt. Hver historie har sin hemmelighed, sin form for rastløshed. Karakterer og fortællesituationer er meget velkonstruerede. Tonen er ofte sinister, tenderende til uheldssvanger.
Heidi Mørch D.B.C.