Beskrivelse
Strategens død og en anden historie
Strategens død og en anden historie, Det sidste ansigt, er to noveller som i klassisk Álvaro Mutis-stil udfolder sig i en historisk epoke, den første i Det Byzantinske Rige omkring år 800, den anden i Colombia i 1830.
Alligevel er det ikke historiske noveller. Historien er altid nutidig for Mutis fordi vi konstant genoplever den og – med hans hjælp – også kan leve i den gennem personerne i fortællingerne. De handler om fænomener som ikke lader sig binde af tiden: menneskets stræben over for intetheden og på trods af håbløsheden, kærligheden som til sidst giver livet mening uanset alt andet.
Álvaro Mutis, født i Colombia i 1923, anses for en af de vigtigste forfattere i Latinamerika. Han har modtaget en række priser, herunder Premio Príncipe de Asturias og Premio Cervantes. Hans righoldige værk omfatter novellesamlinger, romaner og digte.
Han har boet i Bruxelles og Bogotá samt i Mexico, hvor Nobelprismodtageren Octavio Paz åbnede dørene til de litterære kredse for ham. Han var nær ven af Gabriel García Márquez, men udviklede selv sent i livet sin gennemgående karakter Maqroll.
Denne bog med novellerne Strategens død og Det sidste ansigt er en hyldest fra Aurora Boreal i anledning af 100-året for Álvaro Mutis’ fødsel.
Strategens død og en anden historie
Som lille dreng lærte Álvaro Mutis at læse i sin fars bibliotek. Der stod de litterære værker side om side med de historiske: Jules Verne og hans italienske sidestykke, Emilio Salgari, i naturlig sameksistens med historikere som Jules Michelet og Hippolyte Taine. Sådan føltes det for drengen; han læste historiebøger som om det var eventyrromaner.
I teenageårene fortsatte Mutis med at læse litteratur og historie i en skøn blanding. I sit eget private paradis – Coello, hans bedstefars landsted i Tolima-regionen – fik Álvaro og hans bror, Leopoldo, tiden til at gå med at svømme, tage på udflugt og læse.
De var eventyrere både i landskabet omkring dem og i bøgernes verden, og de læste til langt ud på natten i lyset fra en flagermuslygte. Både i deres lege og i deres læsning – i deres legende læsning – var de i selskab med Filip 2., polske husarer og tigrene på Mompracem i Salgaris bog af samme navn.
I sin kærlighed til litteraturen og historien, som smelter sammen til ét for ham, bliver Mutis til en ny Don Quijote som vil tage del i de bøger han læser. Han længes efter at blive venner med Casanova og prinsen af Ligne, efter at leve ved det asturiske hof, lære alle hemmeligheder at kende under Konsulatet og Napoleons kejserdømme.
Hver gang han læser, hver gang han skriver, bevæger han sig på tværs af tiden og lader sig opsluge af andre epoker. Han bringer dem til live i sig selv og lever i dem. “For mig er historien en absolut nutid. Vi er altid i gang med at opleve historien,” sagde han. De ord kunne Kavafis have tilsluttet sig, digteren og historikeren der beskrev Ptolemaios-kongernes Alexandria som korrespondent fra sit bord på Café Élite.
De to noveller i denne jubilæumsudgivelse – som her foreligger på dansk for første gang – er frugten af dette ægteskab mellem litteraturen og historien. Som læseren vil bemærke, er der ikke tale om historiske fortællinger, men om det store verdensteater.
Scenen er historisk, men det vigtige er samtalerne mellem novellernes personer – som er de masker Mutis viser sig bag ved. Hovedpersonen i Strategens død, Illyreren Alar, rummer meget af hans egen måde at tænke og leve på. Handlingen foregår i Det Byzantinske Rige, ikke i historiens Byzans, men i det Byzans som Mutis fremmaner inden for Lecumberri-fængslets mure i Mexico City, hvor han sad i femten måneder, et Byzans hvor personer fra forskellige århundreder og forskellige steder mødes som i en drøm. En læsers drøm.
Fortælleren i Det sidste ansigt gemmer på et andet mutisiansk vink, et andet krydsfelt mellem epoker, det læste og det oplevede. Den polske officer som møder Simón Bolívar, skal ses som en hyldest til Casimiro Eiger, en meget kultiveret polsk historiker der kom til Colombia under anden verdenskrig. Han blev venner med Mutis der som ung arbejdede som speaker på et radioprogram produceret af den polske eksilregerings ambassade.
For at fejre sin hundredårsdag inviterer Álvaro Mutis os med på terrassen på sit landsted i Tolima. Han tilbyder os en hængekøje og giver os en flagermuslygte. Så begynder vi at læse vores egen historie i hans bog.
Om Álvaro Mutis
Colombia 1923 – Mexico 2013
Álvaro Mutis flyttede som barn til Bruxelles med sin familie og boede der indtil han som niårig vendte tilbage til Bogotá. Han opgav sine studier før han fik sin studentereksamen, for fuldstændigt at hellige sig poesien, den første genre han dyrkede i sin lange og frugtbare litterære karriere.
Han begyndte med at udgive digte i aviser og magasiner, og i 1953 inkluderede Rafael Alberti og Guillermo de la Torre ham i samlingen Poetas de España y Latinoamerica. Kort efter rejste han til Mexico, hvor Octavio Paz åbnede dørene for ham til litterære tillæg og magasiner.
Han var en nær ven af Gabriel García Márquez, men udviklede selv sent i livet sin gennemgående karakter Maqroll. Álvaro Mutis anses for en af de vigtigste forfattere i Latinamerika og har modtaget en række priser, herunder Premio Príncipe de Asturias og Premio Cervantes. Hans righoldige værk omfatter novellesamlinger og romaner foruden hans digte, som næsten alle er samlet i antologien Summa de Maqroll el Gaviero. 1948-1997 (1997).
Mobile Pay 34512
Aurora Boreal på spansk
Martin Minka Jensen –
Novellerne er meget velskrevne og er filosofisk vinklet. Der er begreber og historiske navne, der kan vanskeliggøre læsningen, hvis man ikke er bekendt med denne type litteratur. Bogen er for dem, der er til noveller med eksistentielle tematikker, et relativt højt niveau og latinamerikansk litteratur.
Martin Minka Jensen D.B.C.