Beskrivelse
Kampen mod min stedfar – Madalena Sá Fernandes
Kampen mod min stedfar – Madalena Sá Fernandes handler om det giftige forhold i en familie med verbal og fysisk vold udøvet af en opfarende stedfar fuld af selvmodsigelser og med en mor, der er underlagt et dysfunktionelt kærlighedsforhold.
Det er en spændende, ambivalent og dybt menneskelig debutroman om vold i hjemmet set ud fra en ung piges synspunkt. Den charmerende kunstner Paulo, hendes mors kæreste, kommer ind i billedet, da hovedpersonen kun er seks år gammel. Efterhånden begynder han imidlertid at vise tegn på brutalitet, og hun bliver ofte ufrivilligt vidne til hans natlige voldelige overfald på moren og hans øvrige særheder og vredesudbrud.
”Jeg læste den første gang og blev rørt. Jeg læste den anden gang og blev lige så rørt. Denne bog sætter sine spor og er kommet for at blive, fordi den med en sober, men veltalende stil viser os de ødelæggende virkninger, som vold i familien har på et barn.” Tânia Ganho
Kampen mod min stedfar – Madalena Sá Fernandes
Om Madalena Sá Fernandez
Født i Portugal, 1993. Hun har en kandidatgrad i sprog, litteratur og kultur fra Universidade Nova de Lisboa. Hun er kronikør ved avisen Público i Lissabon. Kampen mod min stedfar er hendes første bog oversat til dansk.
Begynd at læse
Kampen mod min stedfar – Madalena Sá Fernandes
Ved hans begravelse krammede hans ekskone, den sidste, min mor, den næstsidste. Begge tudbrølede. Hun hviskede hende i øret: ”Han var en rigtig lort.”
Han var en rigtig lort. En lort som vi mindes i tårer. Jeg husker tydeligt synet af min grædende mor. Dette særlige billede af en nervøs gråd. Det var sådan min mor beskrev sin gråd for at berolige mig: ”Det er nerverne.” Nervøs gråd var ægte gråd, men lettere end gråd af sorg.
Nerver over plasticrullen til indbinding af skolebøgerne. Det var ikke til at undgå luftbobler. At bøgerne var indbundne, var meget vigtigt. Vi elever kiggede nøje på hvordan de andres bøger var bundet ind. Jeg ville have at mine var glatte, men de var altid fyldt med bobler og, hvad værre var, folder. At binde en bog ind krævede en teknik som min mor ikke beherskede.
Hun gjorde sig umage, og da hun vidste hvor meget det betød for mig, faldt tårerne ned på plasticrullen. Opgaven trak ud til meget sent. Næste dag da jeg kom hen i skolen, havde mine skolebøger de der bobler og folder fra min mors stress.
Jeg var misundelig på mine kammeraters skolebøger som var bundet ind i god tid uden dirrende fingre. Men jeg følte sympati og medfølelse med dem som kom med bøger, der havde så mange folder at man ikke kunne læse titlerne.
Jeg forestillede mig hvilken uorden der var hjemme hos dem. Jeg forestillede mig den ballade der havde været over bøgerne, og det øjeblik hvor man havde måttet acceptere at nu blev det ikke bedre. Nogle havde bøger der var så slapt bundet ind, at det var som
Mobile Pay 34512
Aurora Boreal på spansk
Ulla Stangerup –
Det er en fuldstændig usentimental bog. Forfatteren fortæller nøgternt og direkte om den utilregnelige stedfar. Hun undgår både at dæmonisere ham og at få det til at lyde, som om man skal have ondt af ham, og det er en ret fin balancegang. Der kan ikke være tvivl om, at bogen har været vigtig at skrive for forfatteren selv, og der er helt givet nogen, der vil kunne læse sig selv ind i den og få styrke med ud
Ulla Stangerup – DBC
Krista Bauer –
Da hun er seks år, får hendes mor en ny kæreste. Han er opfarende, uforudsigelig og voldelig – både fysisk og verbalt. Hun vokser op som vidne til sin mors dysfunktionelle forhold og baggrundstæppet til hendes barndom er vold, skrig og gråd: ”I visse perioder havde jeg svært ved at sove fordi jeg var bange for at Paulo ville slå min mor ihjel.”
Romanen undersøger de uudslettelige spor, sådan en opvækst sætter, og hvordan bestemte mønstre bæres med ind i voksenlivet. Samtidig undersøger den, om forfatteren kan skabe afstand til sin fortid og opvækst ved at få den nedfældet på papir.
“At omforme ham til en romanfigur får mig til at tro at han hører mere til på disse sider end i mit liv. Det er et forsøg på at redde mig, ikke ved at flygte, men gennem mødet med det skrevne”.
Bogen er opbygget af korte afsnit, der fremstår som kondenserede øjebliksbilleder. Fortællingen er ikke kronologisk, men kredser om stemninger og situationer. Det er et effektivt greb, fordi volden netop er noget, der kan blusse op når som helst – også i hukommelsen.
Men der er også glimt af ro og samhørighed: de tegner sammen, og han binder hendes skolebøger ind på den helt rigtige måde. Det ledsages dog af virkelig mange angreb – også mange ”tavse angreb”, som ofte er mere urovækkende end de åbenlyse. Som da hun finder hår fra badeværelsesristen viklet om sin tandbørste – hans ordløse straf for, at hun ikke fjerner dem.
Romanen skildrer ligeledes, hvordan relativisering kan fungere som overlevelsesstrategi: der er altid noget, der er værre. Derudover registrerer hun, at det, hun oplever, normaliseres: ”Man sagde ”sådan er han”, vekslede blikke, trak på skuldrene. De nærmeste var jo allerede vant til det, og der opstod en overbærenhed”.
Romanen problematiserer samtidig forestillingen om det geniale, følelsesmæssigt ukontrollerbare menneske, som man skal gå på listefødder omkring.
En stor anbefaling herfra.
Krista Bauer – bogblogger.dk