Beskrivelse

Øen Chilco en stærke og poetiske fortælling

Øen Chilco en stærke og poetiske fortælling. Det unge par Marina Quispe og Pascale Antilaf, som har baggrund i hver deres oprindelige kultur – quechua og mapuche lafhenche – forsøger at skabe et liv sammen i hovedstaden, hvor de dog må kæmpe for deres kærlighed og mod race- og kønsdiskrimination og manglende muligheder. Mari er datter af en enlig mor og barnebarn af en peruansk kvinde, der i sin tid migrerede til et land, som viser sig at være et diskriminerende, reaktionært klasseopdelt samfund; Pascale er ligeledes mærket af sin personlige historie og sine familietraditioner på øen Chilco.

Dialogerne mellem de to er fyldt med sødme, menneskelighed og realisme og afspejler deres kulturelle og sproglige baggrund med ord på quechua og mapuche-folkets mapudungun. Bogen er således også i høj grad en hyldest til Latinamerikas oprindelige sprog og kulturer.

Øen Chilco en stærke og poetiske fortælling

Den stærke, men også poetiske fortælling er på sin vis samtidig historien om de fattige, som migrerer til de latinamerikanske storbyer i en søgen efter et bedre liv, hvor alt, de finder, er elendighed, overbefolkning, arbejdsløshed og forfald. I romanen afspejles det af de begivenheder med sammenstyrtede lejlighedskomplekser, jordfaldshuller og protestaktioner, som i sidste ende får Mari og Pascale til at tage deres liv op til genovervejelse og søge tilbage til Pascales rødder på Chilco.

Daniela Catrileo er uden tvivl en markant ny stemme i latinamerikansk litteratur.

 

Om Daniela Catrileo

Chile, 1987.

Catrileo er forfatter og underviser i filosofi. Hun har udgivet digtsamlingerne Río herido (2016), Guerra florida (2018), El territorio del viaje (2021), Las aguas dejaron de unirse a otras aguas (2020) og Todas quisimos ser el sol (2023), novellesamlingen Piñen (2019), romanen Chilco (2023) og essaysamlingen Sutura de las aguas. Un viaje especulativo sobre la impureza (2024).

Hun har modtaget Santiago Municipal Literature Prize for sin poesi (2019), Best Literary Works Prize for noveller (2020) og førstepladsen i Ax: Encounter of Indigenous and Afro- descendant Cultures-konkurrencen (2020) for sit audiovisuelle værk Llekümün. Chilco er hendes første bog oversat til dansk (Aurora Boreal).

Begynd at læse

Øen Chilco en stærke og poetiske fortælling

Fugten er fremherskende overalt i dette hus. Det er, som om jeg fortæres af dens lugt.

Hvert værelse er gennemsyret af en tung lugt, en inde­lukket lugt. Jeg brænder røgelse, sandeltræ, jeg læg­ger appelsinskræller i hjørnerne.

Jeg har skåle stående med floridavand og patchouli. Jeg stæn­ker billig eau de cologne på lagner og gardiner. Jeg smører min hud med olie med citronmelisse, laven­del og rosmarin. Jeg gnider citronskal på mine arme, på mine albuer.

Og intet hjælper det, intet.

Jeg åbner vinduerne, og Stillehavet fylder land­skabet. Jeg åbner vinduerne for at lukke ren luft ind, for at brisen skal trænge ind mellem mine ribben og benytte lejligheden til at rense mit indre. Udefra lyder mågernes skrig, hestenes vrinsken og de vilde bølgers slag mod klipperne. Hundenes hyl blandes med lyden af skibenes tudehorn.

Folk, der bor i storbyen, kunne opfatte disse lyde som tegn på fred og ro. Stilhed er for nogle synonym med fraværet af mennesker. Med det mener de især manglen på udtalte ord, tungernes stumhed. Men i denne lille krog af landet udgør hver lyd en del af et instrument. Her udfolder hver hvisken en kompleks melodi, som placerer én på forreste række til en improviseret koncert.

Ud over lydene og duftene, der trænger ind med blæsten og dens tumult, lykkes det hverken ruden eller kamillen eller lugten af tang at få mig til at glemme denne stank. Og det, til trods for at jeg har fulgt alle min mormors, min awichas gode råd, der går ud på at anskaffe harpiks, rica-rica, ajo waska, yawar kaspi, yawar wiki, wichilla yutsu, wantuk, wa­yusa.
Jeg gør et forsøg, men det ændrer ikke noget.

Uanset hvad jeg gør, kommer lugten tilbage som et ekko, en genklang, som om også lugtene var en lydbølge, der rammer mig. Nogle gange føler jeg, at jeg bor i muggens bittesmå svampesporer som rådnende frugt. Jeg sover i et svamperige, der er i gang med at fortære mig. Jeg er ved at blive syg, jeg mærker det indeni.

Det er ikke et spørgsmål om at være hypokonder og heller ikke enebarn. Min hals er belagt, og forkølelsen går ikke over. Min næse er den rene vandhane, som man siger, irriteret af alt det toiletpapir og mentolsalve.

 

Mobile Pay 34512

 

 

 

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk