Beskrivelse

Tarantel  – ny brik i Halfons værk

Tarantel  – ny brik i Halfons værk. I slutningen af 1984 vender to unge guatemalanske brødre, som har været i eksil med deres forældre i USA i årevis, tilbage til Guatemala for at deltage i en sommerlejr for jødiske børn i skoven i et fjerntliggende bjergområde. De ved kun lidt om deres fødeland, og de taler knap nok spansk længere. Deres forældre har insisteret på, at de skal tilbringe nogle dage i lejren for at lære noget, ikke blot om overlevelse i naturen, men også om overlevelse i naturen for jødiske børn. For det er ikke det samme, har de fået at vide. Men en morgen opdager børnene, at lejren er blevet forvandlet til noget meget mere uhyggeligt: Nu må hver enkelt finde sin egen måde at overleve på.

I denne bog vender forfatteren tilbage til en barndomsoplevelse i firsernes komplekse og voldelige Guatemala, om end han først vil begynde at opdage dens baggrund og forgreninger årtier senere efter tilfældige møder i Paris og Berlin med nogle af de gådefulde hovedpersoner bag. Der er hermed lagt en ny brik i Eduardo Halfons værk, et af de mest relevante nutidige litterære projekter.

Tarantel  – ny brik i Halfons værk

Om Eduardo Halfon

Guatemala, 1971.

Halfon har udgivet 17 bøger, og hans værk er oversat til tretten sprog. I 2007 blev han udnævnt som en af de 39 bedste unge latinamerikanske forfattere på Hay Festival i Bogotá. I 2011 modtog han Guggenheim-legatet og i 2015 den prestigefyldte Roger Caillois-pris for latinamerikansk litteratur. Han har også modtaget andre priser som for eksempel Prix du Meilleur Livre Étranger (Frankrig, 2018), International Latino Book Award (USA, 2019) og Wallant Award (USA, 2019). I 2018 modtog han den nationale litteraturpris i Guatemala, og i 2024 har han modtaget den svenske Berman Literature Prize. Tarantel er hans fjerde bog oversat til dansk

Eduardo Halfon, modtager af den svenske romanpris Berman Literature Prize, 2024

Begynd at læse

Tarantel  – ny brik i Halfons værk

Vi blev vækket med råben og skrigen.

Vi lå på ryggen på vores feltsenge i det enorme grønne telt. Ingen af os tolv turde sige noget. In­gen vovede at bevæge sig i soveposen. Jeg drejede hovedet mod sengen ved siden af. I det dunkle morgenlys fandt jeg min brors ansigt, som kiggede tilbage på mig og spurgte med blikket, hvad det var, der foregik derude, hvad al den råben betød. Jeg svarede, også med blikket, at det havde jeg ingen anelse om.

Men pludselig blev stemmerne højere og mere hysteriske. Nogen var på vej i retningen af vores telt. Der opstod en kort stilhed – men mere end tilstrækkelig til, at man kunne høre et af børnene græde inde bagest i teltet – før den grønne teltdør blev slået til side, og hele vores verden blev badet i lys.

I åbningen stod silhuetten af Samuel Blum, vores instruktør, vores ubetingede ven og beskytter, som dog nu var klædt i en sort uniform og stod med en kølle i hånden og råbte og skreg ordrer, som ingen af os børn i teltet forstod. På hans venstre arm, opdagede jeg efter nogen tid, kravlede der en kæmpestor tarantel.

 

Mobile Pay 34512

 

 

 

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk