Beskrivelse
Hvor er det sært jeg hedder Federico
Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn.
På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke.
For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold.
Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel …
På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden.
Om bogen
Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.
Roman
Anmeldelser
Fire glimrende, meget forskellige og alligevel beslægtede romaner fra Colombia viser en mangfoldighed af litterært overskud.
Begynd at læse bogen
Hvor kommer babyer fra? Fra vores længsel og behov, skulle hun til at sige til ham en aften, da de som altid sad og læste. Han sad bøjet over bogens billeder med sit lille hoved med det krusede sorte hår så nær ved hendes arm, og hun tænkte på, hvor anderledes hun havde forestillet sig ham.
Paloma skulle han have heddet, og hun tænkte på den dansekjole, hun impulsivt havde købt med Paloma i tankerne: Forestillingen om en pige med gylden hud, honningfarvede øjne og guldkrøller passerede et øjeblik forbi, og hun jog den væk som en trold, der springer op af en æske, for at koncentrere sig om de ord, hun læste højt.
Far og mor mødtes en dag, fandt ud af, at de kunne lide hinanden, og at de gerne ville være sammen i lang tid, så simpelt, så let?
Federico bladrede, som han altid gjorde under deres aftenritual:
Du bladrer, og jeg læser for dig. Han lod fingeren glide hen over de små myrer, som hun havde sagt til ham, da de første gang endelig var alene, de to sammen på det hotelværelse, og hun langt nede i maven forstod, hvad det
ville sige at have et barn, og hvordan det var, det der med at elske det.
Nu havde forældrene i bogen taget tøjet af, og de var nået til siden med de tekniske detaljer:
Sædcellen smeltede sammen med ægget, og det lille frø begyndte at vokse inde i mors mave, læste hun og så ned på sin søns hoved og hans finger, der igen gled hen over ordmyrerne: I morgen måtte hun klippe hans negle, ikke så meget som én dag mere med de kløer, men i morgen var endnu en dag, og hver dag bød på sine udfordringer.
Så følte hun gennem en umærkelig bevægelse i hans knæ, at han ikke var interesseret i at få læst historien færdig.
Mobile Pay 34512
Videoerne af vores forfattere klik her
Aurora Boreal på spansk
Stine Brabas –
Smuk fortælling om længslen om et barn og om at finde sit ophav. Til tider er der noget lyrisk over Reyes skrivemåde og man bliver fanget af historien, når først man kommer ind i rytmen med de skiftende fortællerstemmer. Samtidig får man et fint indblik i Colombias gadeliv.
Stine Brabas – Dansk Bibliotek Centralen