Når de gik på gaden, havde de stadig det her behov for at gå helt tæt sammen. De grinede ad deres eget billede, når de omfavnede hinanden, hans arm om hendes talje, deres kompakte omrids, hænderne, der uopsætteligt fandt hinanden, den flydende glæde og et kaos af ben og fødder, der forsøgte at falde i takt. De røg begge to. Cigaretterne mellem fingrene tilføjede endnu et komplekst element i det at gå sammen, latteren mellem bølgende røgskyer og usårligheden hos den, der erkender sig forelsket. De legede med at træde på de skygger, de kastede på de våde brosten om natten, med at give dem form, indtil de forvandlede sig til en sammenhængende mørk silhuet, der rummede dem begge. De lignede skuespillere i en sort-hvid Nouvelle Vague-film, en smule respektløse, ikke særlig sentimentale og med den der eksistentialistiske holdning til et absurd univers. Selv om han ikke sagde det højt, havde han fornemmelsen af, at de var ved at opbygge begyndelsen af noget.

Indimellem, hvis de havde elsket og i stilhed var enige om, at det havde været helt ekstraordinært, tog de billeder med et gammelt Polaroid af hinanden indhyllet i lagnerne. På fotopapiret har blitzen og tiden lidt efter lidt ødelagt sengetøjet og forvandlet det til en bleg, gråhvid plet. De har også afbleget ansigterne, der har antaget et spøgelsesagtigt udtryk; ja, to ekstatiske tåbers spøgelsesagtige ansigter. Altid med cigaretten hængende, pjusket hår og et påtaget rebelsk blik, der gav dem et punkagtigt udtryk som på et pladeomslag. Det morede dem på den der udefinerede måde.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Da de opstemte begyndte at forestille sig en fælles verden, og de endnu ikke var i stand til at forudse hinandens hensigter, fik de tatoveret den samme lillebitte stjerne i hulningen for enden af kæben, lige bag øreflippen. Nogen kunne synes, at de havde været nogle kujoner, at det at skjule en tatovering er et udtryk for manglende tiltro, at når man løber en risiko, skal man gøre det uden at tænke for meget over det. Nogen kunne også mene, at det at få tatoveret samme ubetydelige stjerne ikke indebærer nogen risiko, at det ikke er andet end resultatet af en sentimental indskydelse.

En stjerne. Hendes skulle angiveligt have indflydelse på hans skæbne, og hans på hendes. Den barnlige ikonografi på den modne hud. De har stadig uendelig lang tid foran sig, men hos ham er følelsen af ubekymret hedonisme begyndt at aftage, siden han er fyldt treogtredive. Han ved, at han lever med en flygtig frihed, til dels pålagt af et system, der fremelsker en form for modstand mod modenhed. At forsøge at få et godt liv forekommer ham at være et tilstrækkeligt holdbart formål, og at gøre det ved siden af en, der udstråler vitalitet, er en legendarisk trylledrik, der sikrer evigt liv.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Han er en voksen mand med en stjerne tatoveret bag øret, hvilket hans mor sørger for at minde ham om, når hun rytmisk, nærmest som en rap, gentager, at hun i hans alder allerede havde to børn, arbejdede, tog sig af de huslige opgaver og sendte penge hjem til landsbyen. Og tror du måske, der var nogen, der hjalp mig? tilføjer hun altid med et anstrøg af harme. Hans mor er en arg kritiker af den nytteløse overgang til en forestillet voksentilværelse.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Ungdommen gav dem ikke længere adgang til rabatter eller gratis rejseforsikringer, men de bar den i sig som en poetisk patologi, og de var fælles om risiciene, eller de ønskede ikke at tro, at der var andre, der ville nægte dem en livsstil som for altid falske frie sjæle. Når de gik så tæt sammen, var den største risiko at få tatoveret den samme stjerne bag øret, og det var måske det, livet handlede om, udelukkende det, om klicheer overalt og op gennem årene, gennem århundrederne; en primitiv verden som stenenes, ikke fornuftstyret og vildledende harmonisk.