Sød indgang til kaos – SPANIEN

Bog
(1 kundeanmeldelse)

290,00kr.

Varenummer (SKU): 978-87-93935-59-4 Kategori:

Beskrivelse

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Sød indgang til kaos – Marta Orriols. Manuskriptforfatteren Dani og Marta, der er fotograf, bor i Barcelona og har ikke boet sammen ret længe, da Marta opdager, at hun er gravid. Nyheden kaster dem ud i en afgrund af tvivl, der får dem til at genoverveje sig selv som individer og som par.

Han, der tidligt mistede sin far, må konfrontere det løfte, han for længe siden har givet sig selv om aldrig at svigte sit barn. Og hun, der har en baggrund i den perfekte familie, har intet ønske om at blive mor, men vil tværtimod gerne flytte til Berlin for at få sine kunstneriske drømme opfyldt.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Om bogen

Hvad gør man med den smerte, der fødes ud af en følelse, man ikke anede, man havde? Hvordan giver man stemme til et undertrykt ønske? Er professionelle ambitioner lige så vigtige som ønsket om at stifte familie? Det er bare nogle af de spørgsmål, Marta Orriols behandler i denne roman.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Om Marta Orriols

Spanien 1975. Marta Orriols er uddannet kunsthistoriker og arbejder freelance som tekstredaktør for forlag og samarbejder med forskellige magasiner og aviser. Hun er forfatter til novellesamlingen Anatomia de les distàncies curtes samt romanerne Lære at tale med planterne (Aprendre a parlar amb les plantes) og Sød indgang til kaos (Dolça introducció al caos). Den sidste er dermed den anden af Orriols bøger, der udkommer i dansk oversættelse, og den er desuden oversat til spansk, italiensk, portugisisk og tysk.

 

Begynd at læse bogen
Sød indgang til kaos – Marta Orriols
 
Når de gik på gaden, havde de stadig det her behov for at gå helt tæt sammen. De grinede ad deres eget billede, når de omfavnede hinanden, hans arm om hendes talje, deres kompakte omrids, hænderne, der uopsætteligt fandt hinanden, den flydende glæde og et kaos af ben og fødder, der forsøgte at falde i takt. De røg begge to. Cigaretterne mellem fingrene tilføjede endnu et komplekst element i det at gå sammen, latteren mellem bølgende røgskyer og usårligheden hos den, der erkender sig forelsket. De legede med at træde på de skygger, de kastede på de våde brosten om natten, med at give dem form, indtil de forvandlede sig til en sammenhængende mørk silhuet, der rummede dem begge. De lignede skuespillere i en sort-hvid Nouvelle Vague-film, en smule respektløse, ikke særlig sentimentale og med den der eksistentialistiske holdning til et absurd univers. Selv om han ikke sagde det højt, havde han fornemmelsen af, at de var ved at opbygge begyndelsen af noget.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Indimellem, hvis de havde elsket og i stilhed var enige om, at det havde været helt ekstraordinært, tog de billeder med et gammelt Polaroid af hinanden indhyllet i lagnerne. På fotopapiret har blitzen og tiden lidt efter lidt ødelagt sengetøjet og forvandlet det til en bleg, gråhvid plet. De har også afbleget ansigterne, der har antaget et spøgelsesagtigt udtryk; ja, to ekstatiske tåbers spøgelsesagtige ansigter. Altid med cigaretten hængende, pjusket hår og et påtaget rebelsk blik, der gav dem et punkagtigt udtryk som på et pladeomslag. Det morede dem på den der udefinerede måde.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Da de opstemte begyndte at forestille sig en fælles verden, og de endnu ikke var i stand til at forudse hinandens hensigter, fik de tatoveret den samme lillebitte stjerne i hulningen for enden af kæben, lige bag øreflippen. Nogen kunne synes, at de havde været nogle kujoner, at det at skjule en tatovering er et udtryk for manglende tiltro, at når man løber en risiko, skal man gøre det uden at tænke for meget over det. Nogen kunne også mene, at det at få tatoveret samme ubetydelige stjerne ikke indebærer nogen risiko, at det ikke er andet end resultatet af en sentimental indskydelse.

En stjerne. Hendes skulle angiveligt have indflydelse på hans skæbne, og hans på hendes. Den barnlige ikonografi på den modne hud. De har stadig uendelig lang tid foran sig, men hos ham er følelsen af ubekymret hedonisme begyndt at aftage, siden han er fyldt treogtredive. Han ved, at han lever med en flygtig frihed, til dels pålagt af et system, der fremelsker en form for modstand mod modenhed. At forsøge at få et godt liv forekommer ham at være et tilstrækkeligt holdbart formål, og at gøre det ved siden af en, der udstråler vitalitet, er en legendarisk trylledrik, der sikrer evigt liv.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Han er en voksen mand med en stjerne tatoveret bag øret, hvilket hans mor sørger for at minde ham om, når hun rytmisk, nærmest som en rap, gentager, at hun i hans alder allerede havde to børn, arbejdede, tog sig af de huslige opgaver og sendte penge hjem til landsbyen. Og tror du måske, der var nogen, der hjalp mig? tilføjer hun altid med et anstrøg af harme. Hans mor er en arg kritiker af den nytteløse overgang til en forestillet voksentilværelse.

Sød indgang til kaos – Marta Orriols

Ungdommen gav dem ikke længere adgang til rabatter eller gratis rejseforsikringer, men de bar den i sig som en poetisk patologi, og de var fælles om risiciene, eller de ønskede ikke at tro, at der var andre, der ville nægte dem en livsstil som for altid falske frie sjæle. Når de gik så tæt sammen, var den største risiko at få tatoveret den samme stjerne bag øret, og det var måske det, livet handlede om, udelukkende det, om klicheer overalt og op gennem årene, gennem århundrederne; en primitiv verden som stenenes, ikke fornuftstyret og vildledende harmonisk.

Mobile Pay 34512

 

Logo Vimeo al canal de Aurora Boreal

 

 

 

Logo YouTube al canal de Aurora Boreal

 

 

For vores læsere på spansk

Aurora Boreal på spansk

Yderligere information

Forfatter

Forlag

Format

Genre

ISBN

Original sprog

Original titel

Sideantal

Forfatterens land

1 anmeldelse af Sød indgang til kaos – SPANIEN

  1. Christine Christensen

    Velskrevet roman om store og blandede følelser, der foregår over få dage. Stemningen er dybsindig med mange tanker for og imod og beskriver fint parrets voksende frustration og separation. Men handlingen bliver også en smule langmodig og de mange følelsesmæssige udsving strækkes langt.

    Christine Christensen D.B.C.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *